28/11/11 15:11
Det er ikke alle apps, der slipper gennem Apples censur – se listen med de 10, der hurtigt blev fjernet fra App Store.
Spørgsmål, som: “Is my son gay?” eller “Jew or not jew?” er eksempler på titler på Iphone-apps, som brænder i Apple-medarbejdernes øjne, når de bedømmer, hvilke der opfylder Apples censurkrav og må blive på App Store, og hvilke der må lukkes ned igen.
Mediawatch bringer her listen på de 10 mest kontroversielle Iphone-apps ifølge Huffington Post.
Big Brother Camera Security
App’en gjorde det muligt at tage billeder af de personer, der forsøgte at tvinge sig uretmæssig adgang til en Iphone. App’en blev dog hurtigt fjernet igen, da den indsamlede brugernes adgangskode.
Exodus International
Under slagordene: ”freedom from homosexuality through the power of Jesus Christ” promoverede app’en budskaber af homofobisk karakter. App’en vækkede ramaskrig, og efter at Apple modtog mere end 150.000 underskrifter, der krævede lukning, blev app’en fjernet fra App Store.
Playboy
Det 58-årige legendariske magasin til mænd der kan godt kan lide at nyde journalistiske artikler og interviews krydret med lidt nøgne damer, er ikke hilst velkomne i App Store – her blev den ucensurerede Ipad-udgave stoppet, allerede før den var udkommet.
WikiLeaks
Det kontroversielle whistleblower-site der kæmper for et samfund uden censur, blev selv fanget i censur-fælden. Den uofficielle app holdt tre dage, før den blev fjernet igen.
The Importance of Being Earnest
Nøgne mænd er for meget for Apple – også selvom de er tegnede. Således måtte tegneren Tom Boudens tegneserie bygget på Oscar Wilde’s The Importance Being Earnest, hurtigt lukke ned igen.
ThirdIntifada
Krisen mellem Israel og Palæstina skal holdes uden for App Store. Det blev slået fast, da app’en blev fjernet, da det blev vurderet, at den opfordrede til vold mod Israel.
Smuggle Truck: Operation Immigrant
Spiludvikleren Owlchemy Labs fra Boston håbede på, at man kunne skabe lidt debat om immigrations-politikken, ved at udvikle et spil, hvor man skal køre en lastbil fyldt med immigranter gennem ørkenen. Men det faldt Apple for brystet, og spillet fik derfor ikke lang levetid.
Phantom Alert
Denne app advarede bilisterne om fartfælder, når de var i nærheden. Men sådan at smyge sig uden om loven, er ikke noget Apple bifalder, og det var derfor ikke længe at bilisterne kunne nyde den smarte app.
Jew or not Jew?
Hvis du nogensinde skulle være i tvivl om hvorvidt en celeb var jøde eller ej, så fortvivl ikke – denne app husede nemlig en database med alle mulige kendte og andre offentlige personers religiøse ophav. Men det blev lige lidt for meget for Apple, der fandt den racistisk og censurerede den.
Manhattan Declaration
Med denne app kunne man skrive under på, at man aldrig nogensinde ville blive homoseksuel. Hvis man en dag skulle gå rundt i de tanker. Men erklæringen der fik dens brugere til at skrive under på, at de ville forsvare ’livets ukrænkelighed, traditionelt ægteskab og religiøs frihed,’ fik Apple hurtigt sat en stopper for.
- CT
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel