AidOnline for retten

Det retslige slagsmål mellem dagbladene og det udskældte online annoncekoncept AidOnline begyndte i går i byretten.

FAKTA

Aidonline

Aidonline er et computerprogram, der erstatter reklamebannerne på nettet, med reklamebannere fra AidOnlines annoncører, som støtter en humanitær organisation efter brugerens valg. 80 pct. af annonceindtægterne går til organisationerne, 20 pct. går til Aidonline.

Selve teknikken med at blokere for webannoncer har været kendt længe.

Målet er at få Aidonline udbredt til hele verden.

Aidonline ApS er stiftet i 2008 og består af en bestyrelse, fire faste medarbejdere og en række eksterne konsulenter og udviklere. Troels og Johan Plenge virker begge som direktører i selskabet.

Kilde: Aidonline

RELATEREDE MEDIACAST

Danske Dagblades Forening (DDF) - repræsenteret af bestyrelsesmedlem Lisbeth Knudsen - og Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) - repræsenteret af formand Christian Peytz - tilbragte det meste af dagen i går i retten i København, hvor sagen mod det stærkt omdiskuterede annoncekoncept AidOnline gik i gang.

FDIM og DDF lagde i sommer sag an mod AidOnline, hvis koncept går ud på at erstatte onlineannoncer med annoncer for velgørende organisationer - en alvorlig trussel mod den forretning medierne kæmper for at skabe på netttet. 

Den store polimik og negative presseomtale, som konceptet affødte, fik i forsommeren de fleste velgørende organisationer til at melde sig ud af samarbejdet med AidOnline, der ikke desto mindre vil forsætte sin virksomhed.

"Det vigtigste nu er, at sagen kommer for retten, og vi får en afklaring på det principielle spørgsmål om, at et firma laver et tilbud om at erstatte vores kommercielt solgte annoncer med nogle andre," sagde Lisbeth Knudsen tidligere på sommeren til MediaWatch.

Der falder dom i sagen d. 16. september.

- LR