19/01/11 08:01
Adm. dir. Pål Thore Krosby tror ikke på hurtige digitale satsninger - Aller skal gå efter mindre men sikre indtægtskilder, siger han.
Aller Medias topchef, Pål Thore Krosby, vil ikke kaste Aller ud i store digitale investeringseventyr. Der er ingen smarte genveje til digital succes, lyder det.
"Vi har ændret vores strategi fra at være meget eksperimenterende til at foregå med mindre aggressivitet og i et lavere investeringstempo," forklarer han til Børsen.
De digitale indtjeningsmuligheder ligger ikke i salg af smarte gadgets, men derimod i mindre, men stabile indtægter, lyder det fra Pål Thore Krosby, som vil lade konkurrenterne betale for arbejdet med at udvikle og opstarte digitale projekter.
"Der er nogen gange en tendens til, at man hidser hinanden op på markedet, når det gælder f.eks. tablets i en slags masse-suggestion. Bliver det en succes for medierne? Måske. Men inden det sker, har dem, som er first movers på området, betalt en masse penge. Lige nu ville jeg ikke satse mine penge på det," siger han, men peger på, at Aller har økonomiske midler til at foretage de nødvendige investeringer, hvis tablets skulle blive et hit.
-SF
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel