20/06/11 09:06
For lang og for ringe. Anmelderne på Jyllands-Posten og Berlingske tager ikke godt imod biografien 'Tøger', der udkommer i dag.

Både Jyllands-Posten og Berlingske nøjes med at give Stig Andersens biografi 'Tøger' - om Politikens tidligere chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden - to ud af seks stjerner.
I Jyllands-Posten kalder Niels Lillelund bogen for en ”gebrækkelig og klæbrig evangelisk tekst fra hjertet af Tøger-kulten”, og nævner, at den er alt for ukritisk over for Tøger Seidenfaden. Den samme anke fremkommer Claes Kastholm Hansen med i anmeldelsen i Berlingske.
”Stig Andersens bog om Tøger Seidenfaden, Politikens afdøde chefredaktør, er en lang, ukritisk helgenkåring,” skriver han.
Samtidig mener Claes Kastholm Hansen, at bogen burde have været foruden de meget omtalte personangreb, og at Tøger Seidenfaden havde fortjent et bedre eftermæle. Netop dette er Niels Lillelund enig i.
Begge pointerer de, at bogen er for lang. Og Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, er af samme opfattelse. Han giver ellers bogen fire ud af seks hjerter, og kalder bogen indfølt og ærlig, men påpeger altså også, at bogen er for ordrig.
-MS
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel