01/07/11 12:07
Fire år efter lanceringen af Apples Iphone estimeres app markedet at stige massivt - eksperter opfordrer til konkurrence fra andre app-udbydere.
Det er blot fire år siden Apple lancerede den første Iphone og app-markedet forventes at generere 37,5 mia. kr. (7,3 mia. dollar) i indtægter alene i år for derefter at vokse 92 pct. til 72,5 mia. kr. (14.1 mia. dollar) i 2012 for til sidst at nå en indtægt på 190 mia. kr. (36.7 mia. dollar) i 2015, ifølge de seneste prognoser fra analysefirmaet Canalys, skriver minonline.com.
Apple Itunes Store, Android Market og tredjeparts distributører som GetJar sidder tungt på størstedelen af markedet og Canalys vurderer, at app-distributionen vil bugne af muligheder de kommende år. Canalys råder derfor større mobile netværkoperatører til at konkurrere med de eksisterende app-udbydere, fordi forbrugerne vil mangle alternativer.
Canalys mener, at det store udvalg i apps kan være uoverskueligt for forbrugere og udviklere, der får svært ved at opdage nye applikationer. Operatørerne skal udnytte det voksende marked samt det tilgængelige brugerdata for at optimere købsoplevelsen for kunderne og derved målrette anbefalinger til køb af andre applikationer.
Canalys forventer, at der i år vil blive solgt 419,9 millioner smartphones og 43.3 millioner tablets.
I starten af juni måned optalte Apple mere end 425,000 applikationer i Itunes App Store og Apple siger, at de har udbetalt udviklere mere end 12,9 mia. kr. (2.5 mia. dollar) af omsætningen siden app funktionen kom frem for tre år siden.
- DSM
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel