'Bonderøven' runder 100.000 fans på Facebook

’Bonderøven’ på DR2 har nu samlet 100.000 fans på en Facebook-side, der hylder programmet.

RELATEREDE ARTIKLER

ANNONCE

’Bonderøven’ fra DR2 – Frank Erichsen – rundede umiddelbart før jul 100.000 venner på DRs Facebook-gruppe, der knytter sig til programserien.

”Det er jo fantastisk, at selvforsyning har fundet sig en plads i cyberspace. Jeg bruger ikke selv de sociale, digitale medier, men jeg synes, det er fedt, at så mange mennesker bruger bonderøvssiden til at dele oplevelser og erfaringer,” siger Bonderøven selv i en pressemeddelelse.

Det er ikke kun i Danmark, at Bonderøven skaffer sig venner på Facebook. Efterhånden bliver DR-programmet også sendt i Norge, Sverige og Finland. Og også herfra melder interesserede sig til Facebook-gruppen.

DR-strategi
Facebook-fansider som et ekstra krydderi på DR's public service virksomhed er en bevidst strategi fra DR. ’Spise med Price’ er fortsat DR-programmet med flest venner, idet de to herrer har over 163.000, mens ’Mads & Monopolet’ på P3 har over 66.700.

Med vel over 200.000 fans anslås det, at TV 2 Zulus ‘Klovn’ er førende blandt broadcasternes Facebook-aktiviteter. Klovns Facebook side er dog oprettet af en fan, ikke TV 2 selv.