02/11/11 07:11
Læserne ’liker’ ikke hvad som helst på netaviserne - få historier løber med de fleste likes - og halvdelen får slet ingen, viser ny undersøgelse.

Størstedelen af artiklerne fra de danske netmedier bliver aldrig ’liket’ og/eller delt på Facebook. Det viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, skriver Kommunikationsforum.dk.
Projektet har registreret, hvor mange gange 258.693 historier fra medier som B.T., Ekstra Bladet, TV 2 Nyhederne, Berlingske og Politiken udgivet fra 10. april til 10. oktober 2011 er blevet anbefalet, delt eller kommenteret på Facebook.
Artiklerne er samlet blevet anbefalet 1,7 mio. gange, delt 1,3 mio. gange og kommenteret to mio. gange. Det giver et et gennemsnit på seks anbefalinger, fem delinger og otte kommentarer pr. artikel, mens hele 146.685 historier hverken er blevet anbefalet, delt eller kommenteret.
Tabloidaviserne høster måske ikke overraskende flest likes. De fem mest anbefalede historier i perioden stammede således fra B.T. (3) og EB (2) - og på top 30 over de mest delte netartikler i perioden var 12 fra Ekstra Bladet, 9 fra B.T., Politiken 3, Berlingske 2, TV 2 Nyhederne 2 og DR Nyheder en.
- CT
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel