Dan Hansen ny pressechef på Journalisthøjskolen

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole styrker kommunikationen med to nye ansigter.

Dan Hansen skifter fra presseafdelingen på SDU til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

RELATEREDE MEDIACAST

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ønsker at øge offentlighedens kendskab til skolens uddannelser og vidensområder.

Derfor har højskolens kommunikationsafdeling ansat Tina Lassen Gudnitz (34) som ny salgs- og marketingkoordinator og Dan Hansen (35) som ny presseansvarlig, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Tina Lassen Gudnitz er cand.merc. og kommer fra en stilling som projektleder hos TDC Erhverv. Hun skal fremover særligt arbejde for at markedsføre skolens uddannelser og mange kompetencetilbud til medie- og kommunikationsbranchen og andre relevante brancher.

Dan Hansen er journalist og kommer fra en stilling i Syddansk Universitets presseafdeling. Han skal blandt andet stå for pressekontakt og formidling af højskolens nyheder, forskning og meninger.

- LR