Digitalisering påvirker ikke tv-forbruget

Selvom digitaliseringen af tv-signalet giver plads til flere kanaler, forventer medieforsker ikke mere tv-sening.

RELATEREDE ARTIKLER

ANNONCE

Når det analoge tv-signal slukker den 1. november og bliver erstattet af et digitalt, følger muligheden for flere kanaler på sendenettet med, og seerne kan bl.a. allerede glæde sig over tre ny kanaler fra DR. Men de mange nye muligheder betyder ikke, at vi kommer til at tilbringe mere tid foran skærmen, vurderer flere medieforskere i dagens Berlingske Tidende.

”Erfaringerne fra Sverige, hvor man sidste år gik over til digitalt tv, viser, at det samlede tv-forbrug ikke er steget. Det samme vil formentligt blive tilfældet herhjemme,” siger Henrik Søndergaard, lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet, til Berlingske Tidende.

Når Henrik Søndergaard ikke forventer en stigning i tv-forbruget, hænger det også sammen med, at digitaliseringen kun kommer til at påvirke mennesker, der på nuværende tidspunkt har afholdt sig fra at anskaffe sig kabel- eller satellit-tv.

”De, der tidligere bevidst har fravalgt det, har sikkert gjort det, fordi de ikke havde lyst til at se så meget tv, og det vil det digitale signal nok ikke ændre væsentligt ved,” siger han.

- TGF