DR vil forbedre DAB

DAB-kanalerne skal ikke længere bare spille musik, men ligne FM-kanalerne med værtsbårne programmer, siger kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl.

RELATEREDE ARTIKLER

DR vil bruge tiden frem til P2s lukning på at forbedre DAB-kanalerne. Der bliver oprettet kanaler for jazz og rytmisk musik, og P1 og P2 får hver deres selvstændige kanal på DAB. Det fortæller kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl til Berlingske Tidende.

”I dag er DAB-kanalerne jo rene jukebokse, der bare spiller musik. Der skal værter på, hvis vi skal være sikre på, at folk får et nært forhold til det, de hører,” forklarer han.

Lukningen af P2 blev i går udskudt til 1. november 2010, hvilket også betød af DR kunne fordele de planlagte økonomiske besparelser anderledes. DR får derfor, ifølge Morten Hesseldahl, mere tid til at reorganisere indholdet på de resterende FM-kanaler og udvikle de nye tiltag i forhold til DAB.

Læs MediaWatch gennemgang af DR's planer og status på DAB.

- SF