EB udkommer heller ikke i dag

Journalisterne på Ekstra Bladet strejker fortsat. Avisen ventes at udkomme igen fredag.

RELATEREDE ARTIKLER

Det lykkedes ikke ledelsen og journalisterne på Ekstra Bladet at nå til enighed under et to timer langt møde i går, og strejken fortsatte derfor i går på anden dagen.

Arbejdsnedlæggelsen skyldes ifølge Ritzau, at journalisterne har fundet ud af, at ledelsen for tre måneder siden i hemmelighed besluttede at nedlægge afdelingen for billedbehandling og at skære ned på avisens webtv, hvilket betyder fyringer af i alt fire medarbejdere.

”Jeg er ked af det på Ekstra Bladets vegne, og jeg forstår ikke journalisterne. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at begrænse det til fire mand, og det er godt resultat i en medieverden, som er udsat for massive oplagsfald, og hvor alle sparer,” siger chefredaktør, Poul Madsen, til Ritzau.

Ekstra Bladet udkommer på nettet og forventes at kunne købes i papirudgave igen fredag.

- SF