01/10/10 10:10
Nu kan danske udviklere sælge Android-applikationer i hele verden. Snart får også danske brugere adgang til de over 80.000 Android-apps.
Fra i dag kan danske udviklere sælge deres applikationer til både danske og internationale brugere af mobiltelefoner med Android styresystem på Googles digitale salgsted Market.
"Vi er utroligt glade for, at det danske innovative mobiludviklermiljø nu også kan sælge deres applikationer. Vi glæder os til at se deres mange gode ideer være tilgængelige på det danske marked, og til at se om nogle Apps har globalt potentiale", siger Peter Friis, direktør for Google Danmark i en pressemeddelelse og tilføjer:
"Danske udviklere har været særdeles tålmodige, og vi er glade for, at vi inden for få uger gør det muligt både at sælge og købe Android Apps. Vi har ventet på, at CheckOut-løsningen var på plads, så både brugere og sælgere kan føle sig sikre," understreger Peter Friis.
De nye lande - ud over Danmark - hvor Android Market nu er tilgængeligt for forbrugerne er disse: Argentina, Belgien, Brasilien, Finland, Hong Kong, Indien, Irland, Israel, Mexico, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Singapore, Sverige, Taiwan og Tjekkiet.
De nye lande, ud over Danmark, hvor udviklere nu kan sælge deres applikationer til forbrugerne, er: Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Finland, Hong Kong, Indien, Irland, Israel, Mexico, New Zealand, Norge, Portugal, Rusland, Schweiz, Singapore, Sverige, Syd Korea og Taiwan.
- TBH
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel