17/10/08 14:10
"Vi har haft et godt tredje kvartal med stærk trafik og voksende indtjening," siger Eric Schmidt, topchef i Google.

5,54 milliarder dollars lød Googles indtjening på i tredje kvartal, oplyser selskabet i en meddelelse til Nasdaq-børsen.
I forhold til samme kvartal sidste år er indtjeningen steget med 31 procent, og i forhold til andet kvartal af i år er stigningen på tre procent.
"Vi har haft vækst på stort set alle områder takket være den underliggende styrke i vores søgnings- og annonceforretning," udtaler Eric Schmidt.
"Vi er realistiske omkring den ringe tilstand, som den globale økonomi er i, men vi fortsætter vores langsigtede strategi med at forbedre søgninger og annoncer, mens vi også investerer i fremtidige vækstområder," siger den øverste chef.
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel