Helsingør Dagblad sælger bladhus

Helsingør Dagblad må sige farvel til sit nuværende mediehus, der er blevet for stort efter lukningen af trykkeriet.

RELATEREDE MEDIACAST

Da Søndagsavisen A/S blev eneejer af Helsingør Dagblad sidste år, betød det en lukning af dagbladets trykkeri, som ikke var rentabelt.

Det får nu konsekvenser for Helsingør Dagblad og ugeavisen Lokalavisen Nordsjælland, som har for meget plads i bladhuset på 6.800 kvadratmeter uden trykkeriet.  

”Vores gode mediehus på Klostermosevej er trods alt ved at være for stort, når vi nu ikke længere har et trykkeri. Derfor har vi sat bladhuset til salg. Og når det er solgt, flytter vi til nye lokaler, gerne lidt tættere på byen, hvor vi kan fortsætte med at lave de to gode aviser, som I kender så godt,” skriver Helsingør Dagblad til sine læsere ifølge nyhedsbrevet fra Danske Dagblades Forening.

I sommer var dagbladet truet af lukning, men nu går det ifølge avisen bedre økonomisk efter blandt andet en fyringsrunde.

- TBH