30/05/11 11:05
Ekstra Bladets nye tv-podcast-show ’Ekstra Kanonen’ med Huxi Bach og Karen Thisted har slået ny rekord ved at runde 250.000 downloads på en enkelt uge.
Huxi Bach og Karen Thisted slog forrige uge ny download-rekord for podcast-showet ’Ekstra Kanonen’, der sendes hver fredag på ekstrabladet.dk.
En kvart mio. gange blev programmet downloadet på en enkelt uge - en markant stigning for showet, hvis første udgaver blev downloadet omkring 40.000 gange.
Men siden er interessen altså vokset - ikke mindst for at se showet, der både kan hentes som ren lyd og som video-podcasts.
"Vi har jo forsøgt at transformere et radio-produkt til et tv-show. Derfor var spørgsmålet, om brugerne ville have de levende billedereller kun lyd. Nu viser forbruget af downloads, at brugerne klart helst vil have ’Ekstra Kanonen’ som tv-format. Så efter sommerferien vil vi opgradere den visuelle del," siger projektchef Anders Refnov fra Ekstra Bladet TV i en meddelelse.
Karen Thisted og Huxi Bach høstede sidste år stor opmærksomhed med radioprogrammet ’Den løse kanon’ på P3. Da DR imidlertid besluttede at droppe programmet ved årsskiftet, slog Ekstra Bladet til og i januar gik man i luften med 'Ekstra Kanonen'.
- LR
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel