21/02/12 13:02
Mikael Kamber kalder fyringen fra DR som mediedirektør et “nederlag”, men nu er han kommet videre og skriver bog om ledelse, indtil det rette jobtilbud dukker op.


Mikael Kamber tog turen fra en af landets mest magtfulde mediestillinger, som mediedirektør i DR, til en status som arbejdsløs, da han i maj blev fyret af DR’s nye generaldirektør Maria Rørbye Rønn i forbindelse med DR’s seneste strategi, der går i retning af at styrke public service-indholdet.
Nu arbejder han som konferencier og skriver desuden på en bog om ledelse og om, hvordan man skaber og bevarer gejsten i ledelsen af andre, fremgår det af et interview med JPtv.
Mikael Kamber er siden sin fyring blevet tilbudt flere job, men endnu har ingen af dem fristet tilstrækkeligt, men Mikael Kamber holder mulighederne åbne.
“Dem der skal vide, at jeg er der, de ved det også, så dukker det rigtige op, er jeg klar,” siger han til JPtv.
Her kalder han det desuden et “nederlag” at blive fyret, men efter en tid med refleksion over, om man kunne have gjort tingene anderledes, er det nødvendigt at se fremad understreger han. Af samme årsag vil Mikael Kamber ikke ind på de nærmere årsager til uenigheden om linjen i DR, som førte til hans fyring, ifølge ham selv.
Tidligere har han blandt andet givet udtryk for, at DR ville en anden vej, end hans mere brede definition af public service.
- TBH
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel