14/09/11 15:09
En fiskehandler fra Nordjylland, der klagede til Pressenævnet over at se sit firmanavn dukke op i 'Kontant' på DR1, har fået medhold.
DR1's forbrugermagasin 'Kontant' får en næse i Pressenævnet for at have brugt misvisende tv-billeder i forbindelse med udsendelsen 'Fusk med fisk', der blev sendt i juni.
I udsendelsen interviewede Kontant bl.a. en sagsbehandler hos Forbrugerombudsmanden - og filmede også her en sagsmappe, som angik en sag om firmaet ’Din Fiskemand’ fra Hirtshals.
Det fik 'Din Fiskemand' til at klage over at have medvirket ufrivilligt i det fiskehandler-kritiske program, fordi sagen mod den nordjyske fiskemand endnu ikke var afgjort. Og den klage holder vand, mener Pressenævnet altså, der skriver i sin kendelse, "at Danmarks Radio har bragt et faktisk forkert indtryk af, at Forbrugerombudsmanden havde udtalt kritik af Din Fiskemand Hirtshals."
Danmarks Radio skal nu offentliggøre et kendelsesresumé.
- LR
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel