Kritik til flere medier for at vise højreekstremistiske fotos

Pressenævnet er ude med riven efter flere medier, der får kritik for at offentliggøre private fotos fra det højreekstremistiske netværk ORG uden tilladelse.

RELATEREDE ARTIKLER

 Medierne tilsidesatte god presseskik, da de offentliggjorde billeder fra det højreekstremistiske netværk ORG uden samtykke. Det fastslår Pressenævnet.

Ifølge Pressenævnet fremgår det af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det fandt man grundlag for, ved angivelsen af navn på medlemmer samt interne debatindlæg fra et lukket forum, men billedet var altså ikke relevant nok.

Der står i begrundelsen:

”Pressenævnet finder, at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelse af et fotografi fra en privat selskabelig sammenkomst, at det kan bringes uden samtykke. Dette gælder ikke mindst, hvis fotografiet – som den ca. otte år gamle billedserie fra Solhvervet – viser en person i en situation, der i sammenhængen fremstår som kompromitterende. Det bemærkes herved, at personer i private sammenhænge meget vel kan optræde på en måde, der er udtryk for en ”joke” el. lign.”

Politiken, B.T., Ekstra Bladet samt Stiften.dk har modtaget kritik.

- CT