12/11/09 09:11
Til december har første sæson af serien premiere på norsk TV 2.
TV 2's dramady 'Lærkevej' bliver nu også en del af underholdningen på norske tv-skærme op til jul. TV 2's norske søsterkanal har købt serien, der får premiere d. 2. december kl. 21.40.
"Det er sjovt, når danskproduceret og danskudviklet fiktion også møder interesse fra andre lande. Det glæder mig, at ”Lærkevej” allerede er solgt til udlandet, og at TV 2 Norge så hurtigt viser første afsnit af vores nyskabende serie," siger TV 2's programchef, Keld Reinicke i en pressemeddelelse.
Flere andre lande har ifølge TV 2 også vist interesse for 'Lærkevej', uden at der dog er underskrevet flere salgsaftaler.
I Danmark har TV 2 vist syv af de ti afsnit i den igangværende sæson. Serien har haft et gennemsnitligt seertal på cirka 900.000 - mere end nok til, at TV 2 har bestilt en ny sæson på 12 afsnit, der ventes på skærmen i efteråret 2010.
- LR
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel