Mecom-ledelsens aktieandel stadig lav

Efter endt aktieemission i sidste uge, har Mecom Group, der bl.a. ejer Berlingske Media, udsendt status over ledelsens andel af aktierne i den nye fordeling.

RELATEREDE MEDIACAST

Over ni milliarder aktier var til salg i investeringsselskabet Mecoms aktieemission i sidste uge, der før emissionen bestod af 1,6 milliarder aktier, men ledelsens andel er trods bestyrelsesformand Alasdair Lockes opkøb af 33 millioner aktier i den forbindelse, stadig lav.

Alasdair Locke ejer således 0,70 pct. af aktierne i Mecom og selskabets mest kendte ansigt udadtil, David Montgomery, har nu en aktieandel på 0,31 pct.

Kun ca. 70 pct. af aktierne blev solgt i aktieemissionen, hvilket betyder at garanterne for den, banken JP Morgan og Cenkos Securities, sidder tilbage med en stor fælles aktieandel på 30 pct.

Se den øvrige ledelses aktieandele.

- TBH