04/10/11 06:10
Efter et generelt pænt annoncesalg i begyndelsen af året og en valgkamp med et historisk højt mediebudget, melder mediehusene igen om et ustabilt annoncemarked.

Annoncemarkedet er gennemgået en pæn vækst i år, hvor annonceomsætningen for dagbladende indtil nu ligger fire indekspoint over 2010, ifølge DRRB’s Mediaindex. Det skriver Berlingske.
Det lave forbrugsniveau, det stillestående boligmarked og uroen på de finansieller markeder har imidlertid medført, at mediehusene erfarer en tilbageholdenhed hos kerneannoncørerne. Det udmelder man både hos Politiken, Berlingske og Bonnier, som alle forudser, at det positive marked vil blive afløst af flad vækst resten af året.
”Vi forventer, at markedet bliver fladt resten af året; væksten er nærmest ikke-eksisterende, forbruget er det laveste i flere år og boligmarkedet ligget underdrejet. Vi skal se nogle store bevægelser fra spillerne på de områder, før vi vil se positive tegn igen. Annoncemarkedet er generelt meget afventende og budgetterne reagerer lynhurtigt hos annoncørerne. Derfor tror jeg, at vi ser mange, der holder lidt igen,” siger annoncedirektør hos Berlingske Media, Søren Hyldgaard.
Hos mediebureauet OMD er meldingen afventende:
"Det er lidt en speciel situation, markedet står i lige nu, for tallene viser en markant vækst set over hele året. Men vi kan jo også se, at tilliden i samfundet og købelysten er ret lav. Det vil jo også få en effekt på markedet på et eller andet tidspunkt, hvis det fortsætter," siger adm. direktør hos OMD, Thomas Bertelsen.
- CT
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel