Metro lancerer tredje udgave i Mexico

Ay caramba. Metro International fortsætter sin ekspansion i nye markeder med endnu en udgave i Mexico.

RELATEREDE ARTIKLER

Udland

Metro International tror så meget på det mexicanske marked, at gratisavis-udgiveren sender endnu en udgave på gaden i Guadalajara i et oplag på 45.000 med navnet ‘Publimetro’.

Med sin seneste lancering bliver Metro en af de største dagblade i Mexico med et samlet oplag på næsten en kvart million eksemplarer. Det sker op til at byen næste år er vært for de Panamerikanske Lege.

Guadalajara er med et indbyggertal på 4,4 millioner i byområdet Mexicos andenstørste by og hovedstad i staten Jalisco.

“Vi har en stærk tro på vores mexicanske operationer, som har leveret konsistent høj vækst og høje marginer,” siger Per Mikael Jensen, adm. direktør for Metro International, der tilføjer, at lanceringen er i tråd med selskabets strategi om at ekspandere på nye markeder.

Den første udgave af Publimetro i Mexico blev lanceret i 2006 i Mexico City.

- TBH