25/08/10 09:08
Omsætningen på mobilannoncer begynder så småt at følge med den opmærksomhed, apps'ene får, men det bliver de amerikanske internetgiganter, der kommer til at sidde på markedet, lyder det fra eksperter.
Flere og flere downloader applikationer til deres smartphones og dermed er markedet også blevet mere interessant for annoncørerne. Annoncerne kan nemlig målrettes mobilbrugernes interesser, og hvor de befinder sig. Det vil de amerikanske medier og annoncører nyde godt af, men i Danmark står både økonomi og lovgivning i vejen for udnyttelse af de mobile muligheder, skriver Børsen.
”E-handelsloven inden for EU er meget kompliceret, og virksomheder er under streng informationspligt. Det betyder, at hverken forbrugerne eller virksomheder kan få fuldt udbytte af teknologien,” siger Evelyne Beatrix Cleff, som forsker i e-handel ved Handelshøjskolen i Århus.
Teknologien kræver desuden så store databaser, at det vil være de helt store selskaber, der løber med markedet, siger formand for Foreningen af Danske Interaktive Medier, Christian Peyts.
- SF
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel