Næsten alle borgere er nu online

Den mest aktive online-bruger er under 40 år, mand og bosat i en større by, men næsten alle danskere er nu online, især på Facebook, viser ny undersøgelse.

RELATEREDE ARTIKLER

ANNONCE
Mediemarked relateret: 
No

Det er efterhånden kun ca.10 procent af befolkningen, der slet ikke er på nettet. Næsten tre ud af fire danskere bruger nettet stort set dagligt. Det gjorde kun godt halvdelen i 2005.

Det fremgår af en netstatus 2011, som medieforskerne Carsten Andreasen og Uffe Høy Svenningsen fra DR Medieforskning har lavet i publikationen ’Medieudviklingen 2011’, som udkommer senere i januar.

”Der er selvsagt forskelle på danskernes netforbrug, og de mest aktive er under 40 år, mænd og bor i de større byer. Udover alder er forskellene dog ikke specielt store, og det er først blandt danskere over 60 år, at internetadgang og –forbrug for alvor er markant mindre end i resten af befolkningen” skriver de to medieforskere i deres netstatus.

Alene 18 procent – eller næsten en femtedel – af al tidsforbrug online, lægger mediebrugerne på Facebook ifølge Gemius tal.

De to medieforskere mener, at internettet allerede har sat kursen mod andre og flere roller i medieverden.

”Smartphones og tablet-computere er med til at gøre nettet allestedsnærværende. Mobiltelefonen redefinerer, hvor vi bruger nettet, i endnu højere grad end de bærbare computere allerede har gjort, og her vil der komme til at ske rigtig meget de kommende år,” vurderer Carsten Andreasen og Uffe Høy Svenningsen