11/10/11 08:10
"De folk ved, hvad de gør!". Norske VG vandt mandag aften WAN-pris for bedste avisudgave til Apples Ipad.
Norske VG leverer verdens bedste Ipad-udgave af sin avis. Det mener i hvert fald World Association of Newspapers (WAN), der mandag aften kårede de bedste avispræstationer og delte præmier ud i den østrigske hovedstad, Wien. Det skriver Berlingske.
VG vandt prisen for sin særlige betalingsudgave på Ipad og slog andre kendte nyhedsmedier som tyske Die Welt, britiske Sunday Times og amerikanske Bloomberg News.
”VG fra Norge giver os alt, hvad vi ønsker at få i en ny Ipad-app: Udvidelsen af mærkevaren, som giver os genkendelse, kombineret med tillægsstof, som udnytter potentialet til denne nye, flotte platform; flot brug af billeder, enkelt og distinkt design, multimedie og i forskellige genrer – efter vores opfattelse: BEST of show. De folk ved, hvad de gør!” sagde juryen.
VG modtog også hæder for deres særlige tv-guide, som er skræddersyet til Ipad og Iphone.
- CT
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel