Norsk konkurrencemyndighed vil tjekke Google-effekt

Der skal fakta på bordet i diskussionen om, hvor stor indflydelse Google m.fl. har på konkurrencen på det norske annoncemarked, mener tilsyn.

RELATEREDE ARTIKLER

ANNONCE
Mediemarked relateret: 
Mediemarked relateret

Det norske Konkurrencetilsyn vil undersøge, hvor stor indflydelse konkurrencen fra amerikanske netgiganter som Google og Facebook har på det norske annoncemarked. Det skriver Kampanje.com.

"Vi hører hele tiden fra aviserne om den knaldhårde digitale konkurrence fra Facebook og Google. Vi vil nu foretage en helt konkret vurdering af denne konkurrence i vores behandling af A-pressens køb af Edda Media," siger afdelingsdirektør Jostein Skaar fra det norske Konkurrencetilsyn.

Blandt de norske medier er der dog delte holdninger til, hvor meget de amerikanske trafiktopscorere betyder. Mens Schibsted ser med stor bekymring på udviklingen, ser andre stadig Schibsted som en større konkurrent end Google.

"Dagbladet er betydelig digital aktør og vi konkurrerer i langt højere grad med A-pressen og Schibsted. Det er helt misvisende at pege på Google og Facebook som konkurrenter i det norske mediemarkedet. På Dagbladet har vi nytte af Facebook og Google," siger chefredaktør på Dagbladet, ejet af Berner Gruppen, John Arne Markussen.

Sidste år købte norske virksomheder reklamer på Google for over én milliard norske kroner og omsætningen af reklame på Facebook skønnes at være nogle hundrede millioner norske kr. Det totale norske reklamemarkedet er på næsten 20 mia. norske kroner.

- LR