27/09/11 16:09
Selvom Ole Birk Olesen er nyvalgt folketingsmedlem for Liberal Alliance, fortsætter han som redaktør for 180grader.dk.

Ole Birk Olesen der står bag den borgerlige netavis 180grader.dk fortsætter som redaktør, selvom han er ny skatte-, erhvervs- og boligordfører for Liberal Alliance.
"180Grader er jo mit barn, et barn med flere fædre ganske vist, men jeg er én af dem, og jeg har ikke lyst til at slippe kontakten til mit barn efter kun godt fire år," siger Ole Birk Olesen, der stiftede 180Grader.dk i 2007 til Jp.dk.
Ole Birk Olesen er således blevet enig med de øvrige ejere om, at han er den bedste til at tegne netavisen udadtil og skal fortsat skrive den daglige lederartikel.
Netavisen er primært bygget op om brugernes bidrag i form af artikler, klummer og anbefalinger af indhold fra andre nyhedsmedier.
180grader har fået økonomisk indskud fra Saxo Bank.
- TBH
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel