17/09/09 14:09
'Mennesker & Medier' sætter fokus på den skærpede kamp om politisk opmærksomhed og goodwill mellem dagbladene og DR.
Programvært Lasse Jensen har inviteret DRs generaldirektør Kenneth Plummer og direktør Ebbe Dal, Danske Dagblades forening i studiet fredag kl. 13.00 til debat i ugens udgave af 'Mennesker & Medier' på P1.
Det skærpede situation opstod på en konference i mandags, hvor Kenneth Plummer klart afviste de danske dagblades kritik af, at DR begrænser sine aktiviteter på nettet. Bl.a. med henvisning til, at DR’s websites kun udgør lidt over en procent af det samlede danske netforbrug målt som sidevisninger.
Dagbladene har nu skærpet sine ønsker i forhold til DR – det handler ikke kun om DR på internettet, men også om DRs stigende udbud af nyheder på skærme i busser, toge og andre offentlige steder.
På samme konference mere end antydede kulturminister Carina Christensen, at DR i fremtiden ville blive stillet overfor strammere krav om at tage hensyn til markedet.
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel