Slut med Glamour på Kanal 4

Den sidste intrige i sæbeoperaen Glamour har udspillet sig - i hvert fald på en dansk tv-kanal, for SBS TV stopper visningen efter 21 år.

RELATEREDE ARTIKLER

ANNONCE

Over 5000 afsnit af 'The Bold and the Beautiful' eller 'Glamour', som den danske titel lyder, nåede at rulle over skærmen, før SBS TV’s Kanal 4 sender sidste afsnit 7. november.

SBS TV har droppet at købe en ny sæson på grund af stadigt ringere seertal til den, skriver Tvtid.dk.

Af samme årsag har serien skiftet sendetidspunkt flere gange, men for øjeblikket vises den om morgenen kl. 8.40.

Glamour fik sin tv-debut i Danmark på det daværende Kanal 2 i slutfirserne. Siden blev den vist på TV Danmark, TV Danmark 2 og nu Kanal 4, skriver Tvtid.dk.

- TBH