Stein Bagger aflyser Bubber

Frygten for seernes dom har fået Stein Bagger til at aflyse en interview-aftale med TV 2's Bubber.

RELATEREDE MEDIACAST

Den bedrageridømte Stein Bagger gav i juni i år TV 2's Niels Meyer - bedre kendte som Bubber - håndslag på, at han ville få det første tv-interview med hovedpersonen i det største danske svindelnummer i nyere tid - i hvert fald af dem, der er blevet afsløret.

Nu er Stein Bagger imidlertid bakket ud af aftalen, skriver B.T., angiveligt fordi han skulle frygte ikke at blive taget seriøst nok af seerne med Bubber som interviewer.

Interviewet skulle ifølge TV 2's programchef Lasse Bjerre eksekveres i to dele - og han håber ifølge B.T. stadig på, at aftalen bliver til noget. Bubber har ikke ønsket at kommentere på sagen over for B.T.*

Stein Bagger har tidligere inviteret journalisten Peter Øvig Knudsen, der bl.a. har skrevet de to bøger om Blekingegadebanden, til at interviewe ham, men det tilbud afslog dokumentaristen.

- LR