29/09/10 15:09
Dagen efter Folketingets åbning duellerer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, direkte på TV 2.
TV 2 transmitterer onsdag d. 6. oktober – dagen efter Folketingets åbning – den første direkte tv-duel mellem de to statsministerkandidater i den kommende valgkamp, Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S).
Det politiske topmøde foregår på Christiansborg, sendes direkte fra kl. 20 og får TV 2-nyhedsvært Johannes Langkilde (foto) som vært og ordstyrer.
"Med markante politiske forskelle på de to blokke i dansk politik er et kommende valg mere spændende, end det har været længe - for os alle. Derfor har det været afgørende for os at sikre TV 2's seere den første duel mellem de to kandidater siden sidste valg," siger TV 2's nyhedschef, Jacob Nybroe, i en pressemeddelelse.
Vil du følge med i seneste nyt fra mediebranchen?
Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer lige netop til dig eller din virksomhed.
Kontakt os på info@mediawatch.dk eller ringe på 70 777 447.
Betingelser:
Log ind for at kommentere denne artikel