TV 2's sommersatsning trækker seere

TV 2 sender for første gang i år en sommerudgave af 'Go'morgen Danmark', der dagligt tiltrækker ca. 600.000 seere.

RELATEREDE ARTIKLER

ANNONCE

Næsten 600.000 seere følger dagligt TV 2's 'Go'sommer Danmark' inklusiv programmets genudsendelser, der erstatter den klassiske udgave for første gang i år.

Det har fordoblet TV 2's seerandel om morgen og formiddagen i forhold til 2008 og 2009, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Faktisk er seningen af ”Go’ sommer Danmark” (inklusive genudsendelserne) så høj, at TV 2s gennemsnitlige seertal i perioden klokken 7.00-11.00 er lige så højt som i maj-juni, hvor TV 2 sendte ”Go’ morgen Danmark” i den klassiske udgave.

"Vi havde en idé om, at der også ville være et publikum til morgen-tv, selv om mange danskere har sommerferie. Seertallene viser, at den vurdering har været helt rigtig, og vi er overordentligt glade for seernes modtagelse af dette nye initiativ," siger TV 2-redaktør Jes Schrøder.

Seertilslutningen til 'Go’ sommer Danmark' er væsentligt større end til de programmer, som TV 2 tidligere har sendt under 'Go’ morgen Danmark's sommerpause.

- TBH