Avisernes uløselige dilemma

Cecilie Thorup Blogindæg

Mette Bock stiller i dagens debatindlæg 7 dagblads-dilemmaer op hvoraf svarene - i hvert fald efter Mette Bocks vurdering - i nogle tilfælde giver sig selv.

Der er tale om meget konkrete problemstillinger: Tabloid eller broadsheet, niche eller omnibus, journalister som håndværkere eller akademikere.

Altsammen yderst relevante omdrejningspunkter i den strategiske tænkning ude i det danske avislandskab.

Men de to helt grundlæggende problemstillinger for dagbladene er desværre mere diffuse og langt, langt sværere at bearbejde i praksis. Det er disse problemstillinger som afleder Mette Bocks dilemmaer, og det ville jo være vidunderligt, hvis man i stedet for at symptombehandle simpelthen kunne rive ondet op ved roden.

Det første problem er eksplosionen i udbudet af medier i bred forstand. Ganske vist forbruger vi flere medier end nogensinde tidligere, men vores forbrug spredes ud over en stadig voksende indkøbshylde. Det er jo ikke fordi vi bruger færre penge på medier, at vi vægrer os ved at betale de 4.000 for et avisabonnement. Men når vi har betalt Yousee og Viasat, TDC og 3, Avatar-billetten og de tre boligblade foruden det seneste GTA-spil til Playstation 3 og Wii Fit Plus, samt naturligvis et par apps til vores iPhone...så er pungen ved at være tom og desuden har vi ikke tid til at læse skidtet alligevel.

Det andet problem er at annoncørerne får flere og flere veje til forbrugeren. Dels gennem de traditionelle medier og dels alle mulige andre steder.

Det sidste er for alvor ved at slå igennem på nettet, hvor det stadigt stigende udbud af eksponeringer i form af sidevisninger naturligt fører til lavere og lavere annoncepriser. Bannerprisen går simpelt hen mod nul. Mediernes problem er, at en side på et mediesite er langt dyrere at producere end en side på for eksempel Facebook, hvor brugerne selv producerer indholdet. Derfor skal medierne overbevise annoncørerne om, at de skal betale ekstra for at deres annonce vises i et bestemt miljø... men hvis en annoncør kan købe 1000 sidevisninger i sin målgruppe for en flad tier gennem et annoncenetværk, hvor annoncen vises på en lang række forskellige sites,  vil hun næppe spendere 200 kr. for det samme antal eksponeringer på et mediesite.

De faldende annoncepriser på nettet vil på et tidspunkt sætte priserne på de andre medieplatforme yderligere under pres. Så man kan ikke vinde på karrusellerne, hvad med mister på gyngerne.

Nu er jeg ikke jubelpessimist. Jeg tror, medierne og mediehusene har en stor fremtid (og ikke kun bag sig). Et eller andet sted på et kollegieværelse roder en 19-årig knægt sikkert med det, som bliver mediernes redning...