DELL`s resultater med email marketing i 2009

Blogindæg

Jeg var i januar, til den årlige Marketing Sherpa Email- og nyhedsbrevs-konference i Miami. I år fremlagde DELL deres email marketing resultater. Her finder du high lights fra præsentationen. God fornøjelse!

Af Nicolai Hæggelin

I 2009 valgte DELL på SMB (small medium business) markedet at bruge 65 % af det globale budget på email marketing. Baggrunden er meget simpel: På ren ROI og relationsskabelse mener virksomheden at resultaterne er ekstremt stærke og uden sammenligning med andre digitale kanaler.

De arbejder ud fra nedenstående model:

Deres filosofi er at skabe vækst på andelen af modtagere til deres nyhedsbrev og DM-tiltag gennem organisk vækst. Væksten skabes gennem den megen trafik som kommer gennem sitet og landing pages. Tanken er at høste på trafikken og det stærke kendskab som eksisterer til brandet. Måske ikke rocket science, men da jeg fik resultaterne på 16 % organisk vækst på sign up til deres nyhedsbrev fra forsiden i 2009, blev jeg noget imponeret. På kampagnesider kom resultatet helt op på 36 %. Ekstremt stærke tal, navnlig når man efterfølgende får at vide at bounce raten på kampagnesiden total kom ned med 24 %. Hvilket betyder at kvaliteten af de tilmeldte har været god.

For at skabe resultater i denne klasse kræver det at der arbejdes indgående med at optimere sign up muligheden til nyhedsbrevet og call to action. Hvilken værdi vil modtageren kunne forvente ved at sige ja tak til nyhedsbrevet. En øvelse som på papiret lyder simpel, men i praksis kræver et kontinuerligt arbejde og data indsigt for at forbedre resultaterne.

DELL har yderligere foretaget et fravalg på indkøb af permissions i markedet, som de opfatter som ”hunting tactics”.

Selvom DELL`s resultater for nogle annoncører kan virke vanskelige at nå, er jeg dog sikker på at filosofien om organisk vækst til sign up fra egen hjemmeside og landing pages, vil kunne skabe stærke resultater for de virksomheder der arbejder målrettet allerede i 2010.

Ønsker du at arbejde mere målrettet med email marketing og nyhedsbrevet?