Derfor vinder e-mail

Blogindæg

Der er STOP- medier og der er STRØM- medier. Det er vigtigt at kende forskel.

Af Claus Sølvsteen

E-mail er et STOP-medie
Når vi modtager en e-mail stopper vi op et kort sekund og forholder os til den. Vil vi læse den? Vil vi klikke i den? Vil vi gemme den til senere?

Vi forholder os ikke bare til de fleste mails, som vi modtager. Vi forholder os til hver evigt eneste mail. Bevares nogle gange går det meget hurtigt med at lægge flagene ned, markere dem som læst, slette dem vi ikke gider læse eller hvad vi nu ellers gør når vi kigger i dagens elektroniske stak breve. Men vi forholder os og tager en beslutning.

Og netop fordi vi reagerer på alle e-mails bliver vi også sure, når vi får uinteressante e-mails som vi ikke har bedt om. Spam stjæler vores opmærksomhed, fordi vi ikke kan undgå at forholde os til den.

I den elektroniske verden kan kun sms’en brøste sig af den samme metodiske interesse for alt hvad der modtages. Vi læser ALLE vores sms’er uden undtagelse. Og fordi mobiltelefonen indeholder vigtige her-og-nu beskeder fra mennesker vi kender, læser vi beskederne med det samme. Og derfor bliver vi ekstra sure, når vi får spam på mobilen.

Facebook er et STRØM-medie
Her flyder beskederne som en strøm af nyheder fra venner og bekendte. Når vi logger på ser ikke hele strømmen, men blot de seneste beskeder. Når vi ikke er på passerer strømmen fortsat forbi, og beskederne er ulæste. Det gør ikke noget.

På facebook logger vi på strømmen og ser, hvad der er sket for nylig. Det vi ikke har set er ligemeget. Ude af øje, ude af sind. Det er mediets natur.

Det samme gælder for andre populære sociale medier. Vi kan ikke forholde os til det hele, men tager gerne en tår af strømmen i ny og næ.

STOP-medier som e-mail og sms er klart det bedste bud, når man vil have kontakt til en bestemt gruppe mennesker. Vi når dem allesammen og vi ved, at de forholder sig til det vi sender til dem.

Derfor er e-mail marketing, nyhedsbreve og mail-notifikationer fortsat i udvikling. Derfor bliver der hele tiden flere af dem.

STRØM-medier som Facebook og twitter kan noget andet. De sociale medier kan sprede budskaber fra menneske til menneske. De kan være helt fantastiske til at få et budskab ud til nye mennesker i ens målgruppe.

Men sociale medier kan aldrig slå e-mail, når det handler om at få kontakt til en gruppe mennesker, man kender i forvejen.

Du kan lære mere om hvordan du bliver bedre til e-mail marketing d. 4. februar 2010.