Berlingske's Poul Høi er en forstandig mand og en gudsbenådet journalistik. Faktisk er han en af de eneste grunde til, at jeg stadig gider læse Berlingske. Alt andet kan jeg alligevel få mindst lige så godt alle mulige andre steder, så hvorfor være bundloyal mod ét mediebrand?
Det er præcis pointen i Poul Høi's artikel om den krise, der truer med at udslette de amerikanske aviser: Alt kan fås gratis rundt omkring, hvis du blot kigger efter det længe nok, så hvorfor betale noget så gammeldags som et abonnement? Argumentet er validt i en verden, hvor medieselskaberne ikke blot har været dumme nok til at konkurrere på de samme mere eller mindre ligegyldige parametre (eks. hurtigmed med nyhederne), men også har været tåbeligt nok til at kaste det hele i grams og være en uendelig mængde af svage led i kæden, der har gjort det fuldstændig umuligt at etablere fornuftige forretningsmodeller omkring indhold på nettet.
Høi kommer også med det klassiske bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen: Mindre på nettet og mere unikt stof, så man ganske enkelt er nødt til at hive kalvelædderet frem, hvis man skal have adgang til de informationer, man skal bruge. Han benytter Wall Street Journal som et eksempel på, at det godt kan virke at tage penge for indhold, men præcis det eksempel er superfarligt, da det er almindelig kendt, at der gælder lidt særlige regler for publikationer, der på en eller anden måde relaterer sig til økonomi. Hvorfor? Fordi det at få adgang til informationerne før andre kan have en potentiel indflydelse på ens formue, og derfor vil man gerne betale. Samme tankesæt gør sig gældende for dating, hvor man gerne vil betale for muligvis at finde den eneste ene. Helt banalt.
Noget er der dog alligevel om pointen. Nemlig det unikke. Hvis medieselskaberne skal puste nyt liv i deres forretningsmodeller, er de nødt til at være mere unikke. Politiken er nødt til at forklare mig helt konkret, hvad jeg kun kan få hos dem frem for Berlingske eller Jyllands-Posten, og det samme gælder for alle medieforetagender. Jeg vil ikke bare have mere af det samme metervareprodukt. For hvorfor pokker skulle jeg betale for det? Der vil ALTID være nogle, der vil give mig indholdet gratis - og det er som oftest et andet medieselskab.
Derfor: Hold op med at sende et kor af journalister til statsministerens ugentlige pressemøde. Send ét par stykker og lad resten om at lave journalistik, der er unik, skaber værdi og mening og virkelig gør, at ressourcestærke kunder som mig gider at købe jeres produkt. Stop med at være ligegyldige. For uanset hvordan I oplever jer selv, er det det i opleves som værende af rigtig mange. Hvis ikke det var sådan, ville I nok sælge nogle flere aviser...
.jpg){kind=logo}
Så er det bare mærkeligt,
Så er det bare mærkeligt, at et læsfuld lokale og regionale aviser også taber masser af oplag.
Og ja, jeg ved godt, indvendingen vil være, at det er noget bras, der bliver leveret, men det sker jo også, at der er guldkorn i de lokale medier, som man ikke lige får andre steder.
Nå, jeg ved det ikke, og jeg aner ikke, hvordan vi kommer videre. Mange guruer hævder, at man sagtens kan lave journalistisk forretning (på nettet naturligvis) hvis man bare er smart nok. Og flittig vil jeg så indvende, da der næppe bliver de store indtægter at bygge forretningen på.
Mads Kristensen og
Mads Kristensen og Annegrethe Rasmussen har min fulde opbakning.
De lokale og regionale dagblade, som ikke overraskende styrtdykker, har alle til fælles, at de i årevis ikke har respekteret, at deres eksistensberettigelse er de lokale nyheder.
Henrik Lind Jørgensens arbejdsplads - Midtjyske Medier - har således de seneste år udviklet sig med en slingrekurs, der dog går entydigt i retning af halvtørt, regionalt temastof og lunken genbrug fra Berlingske.
Hvis sidstnævnte så kun var Poul Høis guldord, gik det måske, men faktum er, at vi som læsere af lokale og regionale medier får mere og mere fyldstof fjernt fra den nære hverdag - samt mindre og mindre unikt lokalproduceret.
Det er muligt, at undersøgende journalistik generelt har det skidt, men den er da stort set helt død på de lokale og regionale dagblade.
Midtjyske Medier & Co. skulle holde sig til sin niche - det unikke lokale - og nøjes med at udkomme på papir to-tre gange om ugen. Gerne til dels helt gratis. Døgnnyhederne kan vi så få på nettet.
Hvad nøler I efter?
@ Erik: "Gerne til dels helt
@ Erik: "Gerne til dels helt gratis?" Må jeg cykle ud til dig et par gange om ugen og få en portion havregrød, når det bliver virkelighed? Så kan vi ordne betalingen på den måde - i mangel af bedre.
Den avis under Midtjyske Medier, jeg arbejder på, leverer unikt, lokalt stof hver eneste dag, og i tilgift er vi efterhånden godt med, når det gælder nettet.
For min skyld må brugerne/læserne gerne få mere eller bedre indhold (og så kan vi jo altid diskutere, om jeg kan leve af at arbejde uden løn) men jeg tror desværre bare ikke folk de gider følge med sådan for alvor.
Og frem for alt: De vil ikke betale en rød reje for det, de så eventuelt vil plukke fra nettet eller kopiere fra naboens avis.
Jeg erkender, at det er virkeligheden, men i stedet for, Mads, (som jeg i øvrigt sympatiserer med både hvad angår holdninger og stil) bare at efterlyse det unikke, så tilbyd da medievirksomhederne hjælp til at genfinde sig selv.
Slut herfra. Jeg har ikke evnen til at gennemskue, hvad folk vil have anno 2009 eller 2010.
Henrik, først og fremmest
Henrik, først og fremmest tak for sympatien :-). Jeg tror dog, du må vænne dig til, at du må have tænkehatten frem og virkelig bruge en masse af din (fri-)tid på at overveje, hvad det er folk gerne vil have fra et lokalt/regionalt medie.
Jeg er med på, at den bladgruppe, du arbejder for, leverer unikt, lokalt stof hver eneste dag. Det gjorde jeg også, da jeg for mere end 10 år siden var praktikant i samme bladhus og gennemtæskede hver en sølle pressemeddelelse for at hjælpe med at fylde den halve broadsheet-side i avisen, jeg pinedød skulle lave hver eneste dag. Så dette bare for at sige, at det ikke er nok, indholdet er unikt og lokalt - det skal også have værdien.
Jeg tror personligt, jeg selv ville starte med at forsøge at 'mappe' en dag for en almindelige borger i området. Hvad er det for ting, der berører vedkommendes liv? Er det børneinstitutioner, skoler, ældrepleje, andre former for offentlig service, foreningstilbud eller noget helt sjette? Hvad er det, der er vigtigt for at den enkelte får mere ud af sin tid og får et rigere liv? Og hvordan kan mediet være med til at facilitere det? Måske/måske ikke nye veje at gå for et medie - men bestemt nødvendig for at sikre fortsat relevans og eksistensberettigelse.