Hurra for dynamikken i live tv

Cecilie Thorup Blogindæg

Weekendens store medieevent, der vist ikke var helt så stor som overskrifterne antydede, var alligevel interessant set med de tv faglige briller.

En person fra et DR1 tv-show lavede et plat gimmick i et TV2-show.

Det kan kun gennemføres, fordi det er live, uredigeret tv.

Det bemærkselsværdige er, at fredagens flader på DR1 og TV 2 nu har mere live tv på skærmen, end vi har set i 50 år, før man kunne optage tv på bånd.

DR1 ruller ud med 'Talent 09' og 'Det nye talkshow' som live programmer, i konkurrence med 'Vild med dans', fulgt af noget så usædvanligt som live tv-satire og sent live talkshow på TV 2. Og så var 'Ugen med Clement' jo også live ovre på DR2.

To generationer af tv-seere har aldrig oplevet dynamikken og den - for værterne - skræmmende uforsigelighed i live tv; bortset fra visse sportevents og en nyhedssvipser i ny og næ, som når en dehydreret vært besvimer.

Forrige fredag smed Henrik Qvortrup og Casper C vand på hinanden i et - tilsyneladende - uindøvet udtryk for, hvordan de har det med hinanden. Hvor tit ser man lige det på tv?

Nu oplever vi ligefrem en kappestrid udvikle sig, der går på evner og talent for direkte tv, både bagved og foran kameraet.

Temmelig usædvanligt, og en livgivende vitamin-indsprøjtning til det ellers så perfekte friserede, redigerede medie.

Forhåbentlig er det lige

Forhåbentlig er det lige så fascinerende (både på den chokerende, overraskende og glædelige måde) for seerne som det er for os fagidioter. På TV 2 NEWS laver vi live-tv hver dag og kan igen og igen blive overrasket over, hvordan verden udvikler sig for åben skærm. Som da kameraerne rystede efter jordskælvet, da fodboldtossen forstyrrede landskampen, da Lars Barfoed måtte gå af, da Birthe Rønn Hornbech ikke sagde noget, da Barack Obama blev præsident eller da Bagger-sagen brød: http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-18964260.html

Og vi gør det igen lige om lidt - altså sender live. Hvad der sker, ved vi ikke :)