Det er altid underholdende at følge med fra sidelinien, når direktøren for Danske Dagblades Forening, Ebbe Dal, udtaler sig om nye medier. Om ikke andet så fordi, man må tage sig til hovedet over, hvor lidt dagbladene tilsyneladende har forstået den store chance, som internettet har leveret på et sølvfad for dem.
I det seneste nyhedsbrev er Ebbe Dal endnu engang ude med riven efter DRs og TV2s rolle på nettet. Og det på en måde, hvor dagblads-direktøren definerer sin helt egen form for markedsanskuelse baseret på en analyse af danskernes internetforbrug udført af Jon Lund:
31 % af tiden bruges på sociale netværk og brugerskabt indhold, 26 % bruges på opslag og søgning, 12 % af tiden anvendes på virksomheder og internethandel, 7 % bruges på portaler, 8 % af tidsforbruget går til en uspecificeret ’øvrige’-gruppe af sites.
Det er i 84 % i alt (i afrundede tal). Tilbage til medierne er 15 % af tidsforbruget.
…
Her er det så, at kamppladsen ligger.
Mon det skal forstås sådan, at dagbladene – og medierne som sådan – har opgivet kampen om næsten 85 % af danskernes internetforbrug? Hvis det skal er det da noget af det mest groteske, jeg længe har hørt fra den kant (og det er ellers ikke så lidt, man har kunnet lægge ører til over årene).
Ebbe Dal ser slet ikke skoven for bare træer. Han misforstår opgaven. Mon han nogensinde har hørt om Blue Ocean strategi? Om at udvide sit marked ved at gå ind i nye og lave noget, ingen af de andre laver. Det virker ikke sådan.
Dagbladenes store mulighed ligger i at begive sig ind på nogle af de områder, som ikke traditionelt har været medielegeplads. Hvorfor? Fordi medierne i modsætning til så mange andre har en evne til formidling, som i en tid med mere og mere støj og kaos på nettet vil blive stadig mere værksat.
Det kan godt være, mediehusene har fejlet med markedspladser og andet før, men dels tror jeg, tiden er moden til at gøre det igen – rigtigt – og dels sidder jeg med en fornemmelse af, at man fejlede sidste gang, fordi man ikke brændte for det og glemte at behandle det, som om ens fortsatte eksistens afhang af det. For det gør den mere end nogensinde.
Ebbe Dal kan godt synes, det er sjovt at sidde og slås om en sjettedel af lagkagen og de krummer, der ender med at være tilbage. Men vil der ikke være mere perspektiv i at sidde med hele kagen foran sig og mæske sig i den? Utvivlsomt.
.jpg){kind=logo}
