Hvor er det befriende, at der stadig findes mediepersonligheder, der kan sikre ens underholdning på en fredag, hvor de mørke skyer truer, og Danmark bliver ramt af både torden og lynild. Så tusind tak til Dorthe Carlsen, chefredaktør for Midtjyske Medier, for at have sørget for, at jeg også i dag fik lov til at sidde og slå mig på lårene af grin.
For grine det gjorde jeg, da jeg læste Dorthe's beretning om sit møde møde en række af Randers Amtsavis 'trofaste kunder' forleden dag. For det er noget af det mest groteske, jeg endnu har set i en verden, hvor de etablerede medier virkelig kæmper med at sikre fremtidig eksistens.
Det første, jeg tænkte, da jeg læste debatindlægget, var, hvorfor i alverden Dorthe Carlsen kun havde snakket med allerede eksisterende kunder? Hvorfor havde hun ikke benyttet lejligheden til at snakke med nogle af de mennesker, der ikke gider Randers Amtsavis i det daglige for måske ad den vej at finde ud af, hvad der kan få disse til også at blive kunder? Hvordan avisens produkter i print og online kan blive så relevante og uundværlige for den enkelte, at et abonnement bare er en nobrainer. Det havde der været ualmindeligt meget større perspektiv i, fordi det vel alt andet lige er en udvidelse af kundekredsen, der skal gøre op med de økonomiske udfordringer, der alene sidste år udløste et hul i kassen hos Midtjyske Medier på den forkerte side af 50 millioner kroner?
Det næste, jeg studsede over - og der hvor jeg for første gang trak på smilebåndet - var, da jeg kunne læse, at de omlægninger og prioriteringer, man fra Midtjyske Mediers side har lavet, er gået helt hen over hovederne på de ellers så trofaste kunder. Gad vide hvad samme omlægninger så har gjort for at udvide kundekredsen jvf min første tanke? Det tyder ikke på, at det har flyttet ret meget, men hvor er det dog typisk for den fuldstændig katastrofale og giftige holdning, mange mediefolk endnu lider af, at de alene ved, hvad det er, kunderne vil have, og hvordan det skal tage sig ud. At mediefolkene kommer ned fra denne hest er måske i virkeligheden den vigtigste forandring, der er påkrævet for at vende krisen og sikre fremgang.
Det sidste, der gjorde, at jeg næsten ikke kunne få luft, var, at Dorthe Carlsen til sidst præsenterer sin oplevelse fra kundemødet som en slags aha-oplevelse, hvor hun pludselig ser lyset i at komme ud og rent faktisk snakke med nogle af de kunder, hun alt andet lige er sat i verden for at servicere. At det på nuværende tidspunkt i den nedadgående spiral for de etablerede medievirksomheder overhovedet kan præsenteres som noget nyt og saliggørende er nemlig om noget absolut grinagtigt. Men - at dømme efter Dorthe's pointer - sikkert ikke enestående for dagens medieledere.
Komedien er derfor - i sidste ende - nok nærmere en tragedie.
.jpg){kind=logo}
Er vi overhovedet uenige,
Er vi overhovedet uenige, Ole? Min pointe er også netop, at der ikke er noget perspektiv i at spørge kunderne men mere i at lægge ører til dem, der ikke er kunder og finde ud af, hvad de er for nogle størrelser. Det mest stupide man kan gøre er at komme til dem med en tjekliste, man så gerne vil have verificeret, for som man spørger, får man svar. Hvis man fordomsfrit lavede sin research på kundegrundlaget ordentligt, ville det også være nemmere at forsvare at smide store penge efter nødvendige, store og innovative satsninger.
Dorthe Carlsen er en af de
Dorthe Carlsen er en af de mest forretningsorienterede og mest forandringsvillige chfer i dansk presse, og hun beskriver jo netop en proces, som er foran meget af det, som foregår i dansk presse.
Dorthe Carlsens indlæg handler derfor ikke - som Mads Kristensen forsøger at udlægge det - om en chef, der ikke har forstået en dyt af det hele, men er derimod en frontlinieberetning fra en chef, som er i gang med at modernisere en del af den meget konservative lokalpresse i Danmark.
Trist at Mads Kristensens manglende indsigt i pressens ledelsesforhold betyder, at han skyder på een af dem, som gør mest for at modernisere vores branche, istedet for at skyde på de mange, som sidder gemt på deres kontor og håber på, at avisen overlever deres tid.
Arne, skal jeg forstå dig
Arne, skal jeg forstå dig sådan, at fordi jeg ikke har 'indsigt i pressens ledelsesforhold' skal klappe i mine små hænder af, at der trods alt er én, der er modig nok til at komme ud og præsentere som noget nyt og saliggørende, hvad der burde have været sund fornuft - også forretningsmæssigt - i mange, mange år? Hvis det er tilfældet er jeg glad for, jeg ikke er fedtet ind i denne verden.
Det er meget muligt, Dorthe Carlsen, er en af de mest forandringsvillige chefer i den danske mediebranche og er en sand frontløber hvad det angår. Hvis det er tilfældet står det langt værre til, end jeg selv i mine vildeste mareridt havde forestillet mig. Og jeg synes ærligt talt det gør min pointe endnu mere valid.