Det er en ekstremt trist dag i dag. Helt ud af det blå, lukkede LA-radiostationen Indie 103.1 kl. 19 dansk tid torsdag aften. Det er intet mindre end det største tab for radioverdenen i årtier. Hvilket magasinet Rolling Stone nok vil være enig i - de udnævnte Indie 103.1 til USAs bedste radiostation sidste år.
Så sent som i går aftes kørte jeg i min bil fra lufthavnen i Los Angeles tilbage til vores lejlighed, mens jeg lyttede til radiostationen, der altid lå som nr. 1 på presetlisten i min autostereo. Programmet var helt normalt - som altid en temmelig fabelagtig blanding af indierock, punk og alternative, tilstrøet en enkelt reggae-, country- eller electronica-klassiker hist og her. Men i morges var det slut - lige pludselig.
Når det er så stor en katastrofe, er det naturligvis ikke bare, fordi jeg har en præference for Indie-rock og derfor har brugt Indie 103.1 som min primære kilde til ny musik i de sidste fem år. Nej, det er fordi Indies lukning er et tegn på noget helt andet - recessionens indtog i radiobranchen, samt at Jens Rohde er helt forkert på den.
Indie 103.1 åbnede juleaftensdag for lidt over fem år siden. Deres profil var fuldstændig nyskabende, idet der intet format var. Stationen havde knapt nok en playliste, og værterne var store personligheder, der valgte og spillede musik med en passion, der var direkte overførbar til lytteren. Steve Jones, guitaristen og sangskriveren fra Sex Pistols, havde sit eget middagsprogram, Jonesy's Jukebox, der var legendarisk og tiltrak højprofilerede gæster en masse. Henry Rollins havde et radioprogram. Et hold af folk fra LA's legendariske puddelhårs-metalscene havde et meget morsomt og uprætentiøst program kaldet Camp Freddy. Og så videre. Stationen havde et program, der udelukkende spillede lokal musik fra LA, et program, der udelukkende spillede musik fra udenfor USA. Og dertil kom det væld af nyskabende radioflader, stationen kom op med, lige fra 'Furious Frank at Five', dagens daglige Frank Sinatra-sang, over at få filminstruktøren David Lynch til at ringe ind og læse vejrudsigten op, til Surf Junkie Jeffs morgenrapporter om surfkvaliteten af bølgerne ud for LAs strande.
Og så var der deres musikalske forkant. Modest Mouses 'Float On', Ladytrons 'Destroy Everything You Touch', Jems 'They' og Sias 'Breathe Me' er alle eksempler på sange, jeg har hørt på Indie 103.1 længe før, de brød ud i resten af USA - og op til et helt år, før P3 samlede dem op i Danmark.
Men nu er det slut. Stationen var en stor tastemaker, der havde et lille, men ultraloyalt publikum - deriblandt undertegnede. De fik hevet stikket af dens ejer, Entravision, der ellers primært kører spansktalende radiostationer her i byen. Den slags hænger som regel sammen med økonomien - og nye måder at måle radiopublikummet på betød, at Indie 103.1 kun havde en share på 0.6% - hvilket blandt andet skyldtes et relativt lavt sendesignal.
På nettet havde Indie dog lyttere fra hele verden - og stationen fortsætter ufortrødent online. Det store spørgsmål er dog, om radiopersonlighederne følger med. Hvis de ikke gør, skal der godt nok skrues et specielt musikprogram sammen, for at Indie overlever.
Jens Rohde forsvarede engang Venstres holdning, at KODA i højere grad skulle sætte deres takster efter antal lyttere, med at det ville skabe bedre grundlag for små nicheradioer. Ellen Trane Nørby har engang sagt noget, der ligner. Men virkeligheden er, at selv i verdens største rockby, med den største alternative rockscene, kan USAs bedste radiostation i følge Rolling Stone ikke overleve uden at gå mainstream. Så det er da i det mindste positivt at V-folkene ikke fik ret.
Indie-eventyret kan dog nå at overraske endnu. Da de lancerede det formatløse format, gik rygterne verden rundt. DR holdt sågar et seminar på Radio Days, der omhandlede hvorvidt dette nye antiformat var fremtiden - men med vanlig mangel på viden og virkelighedsfornemmelse troede DR, at det var radiostationen Jack FM, der havde opfundet stilen. Jack FM påstår, de spiller, hvad de vil, men deres 70'er/80'er-profil er ikke til at tage fejl af - den er ganske gennemkontrolleret.
Indie 103.1 var de første og de eneste, hvor værterne for alvor - især i starten af Indies 5-årige liv - spillede fuldstændig, hvad der passede dem. Dengang var det en nyskabelse og en revolution. Kan Indie 103.1 blive den første radio, der kun kan høres på nettet og på iPhone, men som alligevel får verdenssucces og bliver et megafænomen?
Hvis nogen kan, så kan Indie 103.1. Jeg krydser alle fingre.
