Hvis det virkelig er korrekt, at Fogh har fået posten som NATOs generalsekretær, fordi han blandt andet har lovet lukning af den kurdiske tv-station ROJ-TV, så vil Foghs sidste, ulækre svinestreg være en medie-svinestreg.
De tyrkiske medier har siden lørdag jublet over sejren: Fogh vil ikke bare sige undskyld for Muhammedtegningerne - hvilket i bedste fald ville være grinagtigt - men han vil også få lukket ROJ-TV, hvis man skal tro Berlingske Tidende. Eller hvis man skal tro Italiens mediemogul-statsminister, Silvio Berlusconi.
Dermed får Fogh ikke bare lige, som sin sidste gerning, smadret pressefriheden een gang for alle i Danmark, han får også lige pisset endnu mere på det kurdiske mindretal i Danmark. Det er også noget, Danmark VIRKELIG har behov for i en tid, hvor indvandrerbanderne hærger. Hvis man bare interesserer sig en lille smule for den konflikt, vil man jo vide, at en meget stor andel af de tyrkiske gæstearbejdere, som Danmark inviterede til landet i tresserne og halvfjerdserne jo var kurdere, ogat det bl.a. er deres socialt udstødte børn og børnebørn, der idag render rundt og skyder uskyldige mennesker i Københavns gader med med metoder, hvis hårdhændethed kun overgås af danskernes flere generationer lange xenofobi og usle opførsel overfor dem. Så pust ENDELIG lidt mere til de gløder, Anders Fogh!
Det er slet og ret pinligt, at Fogh først giver Jyllands Postens retsskafne, men snotdumme, DF-konsoliderende og usmagelige Muhammedtegning-kampagne det blå regeringsstempel, på baggrund af pressefriheden, og derefter lukker en tv-station, fordi den tillader sig at være politisk orienteret og repræsentere et mindretal. Det vil tilføje "dobbeltmoralsk" og "tvetunget" til mange af de kedelige tillægsord, som Danmark beskrives med i internationale sammenhænge, efter Fogh-regeringens destruktive, intolerante hærgen af landet. Naturligvis skal ROJ-TV ikke have lov til at sende terror-hjælpende materiale ud i æteren - men det er altså en anklage, som de er blevet renset for tre gange af pressenævnet, senest i 2008.
Det er under Fogh-regeringen, at Danmark i øvrigt mistede sin pressefrihed. Det kan da godt være, at den ellers pænt konservative Niels Krause-Kjærs skriverier kan affærdiges som personbitre eller fiktive. Men faktum er, at han har ret i, at de klynkende og åh-så-vigtige danske aviser ikke har formået at give den siddende regering den modstand, den fortjente. Alene fordi, en politisk journalist, der ikke har adgang til kilder i regeringen og statsministeriet, heller ikke har et job.
I et demokrati, hvor staten har så meget magt over individet som i Danmark, er det kun pressen, der kan forhindre staten i at være almægtig og træde rettighederne under fode. Utallige gange har Fogh henvist til kun at ville svare på spørgsmål, f.eks. om Danmarks fejlmotiverede involvering i Irak-krigen, i Folketingssalen. Fordi der i folketingssalen sidder en formand, der leder slagets gang, og ikke vil tillade, at man stiller det samme spørgsmål igen og igen, indtil man har fået et reelt svar. Det burde jo være i pressen, man blev ved med at spørge, indtil sandheden kom frem. Men Foghs jerngreb om pressen smadrede pressefriheden i Danmark (med mindre, man var fortaler for det ulækre, småfascistoide verdenssyn, som DF står for og dermed kunne sikre Fogh stemmer nok til at blive siddende) - og dermed også det reelle demokrati.
Jeg modtog nyheden om at Danmark nu slipper af med den formodentlig mest utroværdige og på brandet Danmarks vegne mest destruktive statsminister nogen sinde, lige inden jeg stod på 15.50-flyveren til Seattle i Københavns lufthavn. På flyveren hjem tænkte jeg på, hvad der ville ske, hvis den amerikanske regering lukkede en af de hundredevis af etniske tv-stationer, der er i dette indvandringsbaserede land. Det ville beskæmme regeringen og tvinge den til afgang, Nixon-style. Kun i Foghs Danmark kan noget så utiltalende føre til en forfremmelse.
Og til jer, der er åh så stolte af, at Danmark nu har fået en international toppost: Kravl lige ud af osteklokken. Hvor mange af jer havde hørt om NATOs nuværende generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, før Fogh (efter at have benægtet i flere år) annoncerede sit kandidatur? Nej, vel? Måske er det et springbrædt til en EU-toppost. Eller også støtter hele EU op om Fogh som NATO-generalsekretær, fordi de for alt i verden gerne vil undgå at tage stilling til ham som EU-formand eller EU-udenrigsminister efter alt det lort, han har lavet efter sin respektable samling af Europa i starten af sin karriere, da 12 blev til 25.
TIl næste år kan vi formodentlig vente et valg, når den ellers så velargumenterede Lars Løkke ikke kan holde sammen på regeringen. Han er en Lykketoft: En politisk nørd, der er skarp, retorisk genial i en debat, og som brænder for sagerne. Alt det, en statsminister ikke må være. Lad os nu bare håbe, at den politiske talentløshed, der p.t. præger oppositionen, når at blive bedre inden da.
P.S. Er der andre end mig, der synes, det er lidt synd for engelsk-talende medier, at de nu skal til at være forvirrede over, at Danmark har haft en "Prime Minister Rasmussen" i 17 år? :-)
.jpg){kind=logo}
