Mens de fleste chefer i branchen jubler over udnævnelsen af Per Stig Møller til ny kulturminister, vil jeg - mens vi venter på at se hans ideer og forslag - gerne have lov til at lette på hatten for Ellen Trane Nørby og Venstres udspil på dagbladsområdet.
Forslagene er modige og vigtige... og for nogles vedkommende meget svære at gennemføre. Det skal naturligvis ikke forhindre en visionær politiker i at prøve.
Lad os se på nogle udvalgte forslag plukket fra det 43-sider lange oplæg (som naturligvis handler om meget andet end dagblade...).
Venstre foreslår:
- At der over en årrække bruges en stor del af distributionsstøtten til udbredelsen af e-læsere
Joh... jah... Men hvor skal pengene tages fra? Og hvem skal de gives til. Branchen vil uden tvivl være arge modstandere, for det er kun de eksisterende spillere, der kan få del i den nuværende papirbaserede distributionsstøtte, mens en støtte til e-læsere vil være en støtte også til nye spillere på mediemarkedet.
Forslaget bør vedtages - naturligvis. Men det er nødt til at ske i en blød overgang, så de eksisterende dagblade får lejlighed til at indstille sig på de nye tider.
- At lovgivningen ikke spænder ben for dagbladenes indtog på den digitale distribution
Det er en væsentlig pointe, at dagbladene selv bestemt ikke har noget imod dette benspænd. Det består nemlig i, at den nuværende mediestøtte er knyttet til papir. Hvis den bliver uafhængig af platform udjævnes spillefladen, og dagbladene risikerer at få nye og farlige konkurrenter.
Lars Munch og kompagni forestiller sig en fremtid, hvor færre og færre spiser større og større bidder af en mindre og mindre kage. Altså en konsolidering i et skrumpende marked. Som politiker bør man tænke større end som så - det har Venstre og Ellen Trane Nørby haft modet til med dette udspil.
- At der fortsat er et geografisk støttekriterium, der sikrer, at et abonnement ikke koster mere i udkantsområderne end i de tætbefolkede områder, sådan som det er tilfældet i Sverige
Med en e-læser er der jo ingen forskel på, hvad det koster at udbringe avisen i Skagen eller Sundby, så man må formode, at der mellem linjerne her står: VI skal bevare en vis form for særstilling til papiret. Fair nok - i en (forholdsvis lang) overgangsfase - men ikke holdbart på den lange bane.
- At e-aviser sidestilles med aviser i momslovgivningen
Her bliver det for alvor sprængfarligt. For det første er forslaget svært at gennemføre, fordi en ændring i momssatserne skal godkendes i EU. For det andet vil dagbladene kæmpe imod med næb og klør. På en e-platform står alle lige. På papiret har dagbladene en uindtagelig fæstning.
- At støtte udviklingen og afgrænsning af mikrobetalings koncepter for aviserne på nettet
Jeg har fortsat svært ved at se, hvordan mediehuse kan gøre brug af mikrobetaling i større stil, men det er vel ingen skade til at prøve forskellige ideer af.
- At styrke den publicistiske nyhedstradition ved at styrke støtten til indhold.
Anker Brink Lund vil være enig, men den form for støtte rejser en række ubehagelige spørgsmål, som vi er nødt til at finde afklarede svar på. Smagsdommeri, statslig kontrol etc. Det kan blive grimt...
- At sikre en større platforms-uafhængighed end det er tilfældet i fordelingen af den nuværende mediestøtte
Hvis det lykkes at ændre nulmomsen og distributionsstøtten giver dette sig selv. Men som sagt: Det bliver ikke let.
- At en avis, der eksempevis udkommer på nettet fem dage og på papir to dage, også bør være berettiget til støtte
Ét af de problemer man får i fremtiden vil være, hvordan man definerer "en avis". På en e-læser kan et "dagblad" jo opdateres løbende. Hvad vil det sige et udkomme på nettet fem dage ugentligt? Og betyder det her at hvis man kun kommer på nettet, så kan man ikke være berettiget til støtte?
- At der skelnes klart mellem publicistisk baserede medier og indhold af ren kommerciel eller underholdningsmæssig karakter
Læg mærke til den lumske passiv-form. Der "skelnes". Men der kan ikke "skelnes" uden at nogen "skelner". Kan vi opstille præcise kriterier?
Så alt i alt masser af gods i udspillet - masser af problemer i udførelsen. Der er grund til forsigtig optimisme. Nu skal vi bare have dagbladshusene med på ideen om en omlægning - ikke i år eller næste år, men inden det er for sent.
.jpg){kind=logo}
