Jeg var i januar til den årlige Marketing Sherpa Email og nyhedsbrevs konference i Miami. Her blev jeg gjort opmærksom på, et for mig relativt nyt aspekt i det professionelle arbejde med nyhedsbreve:
Mulig branding-effekt, selvom det udsendte nyhedsbreve ikke bliver åbnet af modtageren.
Dela Quist, CEO i Alchemy Worx stillede på konferencen et interessant spørgsmål: ”Hvorfor er email marketing den eneste kanal hvor frekvens er beskidt ord”?
Vi som forbrugere accepterer at se de samme kommercielle budskaber igen og igen på andre kanaler som eksempelvis TV og på bannerannoncer. Men når der kommer til frekvensen på emails, sidder man som virksomhed og lægger flere overvejelser til grund, inden en mail sendes ud første gang, eller skal genudsendes til folk som ikke responderede første gang. Hvad kan vi tillade os og bliver modtageren nu træt af os fordi vi genudsender eller sender igen i denne uge?
Hvad med i stedet at lade tilgængeligt data svare på det spørgsmål, i form antallet af modtagere som fravælger nyhedsbrevet? Mindre følelser og mere fakta TAK!
Effekten af ikke åbnede nyhedsbreve driver faktisk både salg og trafik på search, adwords, affiliate, direkte bookmarks og trafik til hjemmesiden, viser analyser fra Alchemy Worx.
Samtidig skal man huske på, at ved jævn frekvens bliver vi som forbrugere, løbende mindet om afsenders eksistens og kalder man ikke det for branding?
Hvad mener du?
Befinder du dig selv på b2b markedet, og arbejder du med nyhedsbreve? Så er dette Digital Lounge arrangement måske noget for dig: Det professionelle arbejde med nyhedsbreve på B2B markedet.