
Blogindæg
Det kunne meget vel være teksten på en gravsten i 2012, hvis nuværende hetz mod banneret som annoncemedie fortsætter. Men hvad er baggrunden for at banneret er blevet prygleknap for uindfriede online forventninger i kampagneevalueringen hos mange annoncører gennem det sidste halvandet år? Og hvad vil fremtiden bringe for banneret som annoncemedie? Det vil du med denne todelte artikel få et bedre indblik i. Anden del følger i næste uge.

Af Nicolai Hæggelin
Hvorfor er banneret på vej på kirkegården for mange annoncører?
Svaret er ikke entydigt, men skal nok findes indenfor følgende hovedområder:
- Mange annoncører, mediebureauer og medier er opvokset med lærdommen om at en bannerkampagnes succes ligger i andelen af personer som klikker og gerne konverteret gennem materialet. Kongstanken om et effektivt responsmedie med fokus på ROI. Det var måden jeg selv, både før og kort efter dot.com boblens brist, solgte mediet og det gik meget godt dengang, hvor klikraterne kunne ligge på den anden side af 5 % og hvis det var sløjt 1 %. Klikrater som i dag vil få mange til at slikke sig om munden, hvis vi sammenligner med et normtal på 0,1 % i skrivende stund.
- Fra 2004 – 2007 oplevede bannerannoncering globalt, vækstrater på mere end 30 % årligt, hvilket naturligvis bevirkede at annoncepriserne skød i vejret med raketfart. Annoncørerne kastede sig over mediet med en hastighed som var endnu kraftigere end før dot.com krisen. Men noget havde ændret sig, responsen / kvaliteten dalede og dalede. Her tænkes på at kvaliteten jo primært blev målt på kliks. Nuvel, på det tidspunkt var ordet finanskrisen ikke en del af dagligdagen og mange annoncører betalte de cpm priser medierne krævede. Det gjaldt jo om at være til stede, nu hvor både konkurrenter og brugerne var der. Som modtræk til de faldende klikrater blev der udviklet større formater, take-over bannere, artikel sponsorater m.m. Måske i den tro at brugerne ikke længere så de kommercielle budskaber, så skulle de jo bare presses ned i halsen! Effekten heraf blev, og er stadig, alt alt for meget annoncestøj og endnu lavere klikrate! Nogle medier sidder måske med tømmermænd og tænker blev vi for grådige og satte priserne og annoncetrykket for højt, det håber jeg personligt. En lille anekdote hertil er, at jeg som direktør for et teleselskab oplevede at bruge mere end kr. 150.000 månedligt på bannerannoncering hos et af de store medier herhjemme, uden en eneste gang at blive kontaktet for en dialog om, hvordan vi kunne udvikle vort samarbejde eller blot for simpel kundepleje. Er jeg den eneste annoncør som har haft den oplevelse, da banner annonceringen kun kendte en vej op? Næppe…
- Så indtraf finanskrisen og annoncørerne oplevede, og oplever stadig at priserne på de fleste mediegrupper er så gunstige at både udvalget og mulighederne synes uendelige. Ja selv TV og outdoor er nu igen til at komme i nærheden af. Her spiller pludselig en helt anden menneskelig faktor ind. Den faktor at man som annoncør fortsat føler markant mere prestige i, at afvikle en TV eller outdoor kampagne. Samtidig presses banneret igen, fordi respons-tanken klæber sig til mediet. Den problemstilling sidder ingen andre medier med, her accepteres betaling på den øverste del af AIDA model, hvor banneret primært hænger på den nederste del. Surt at være det eneste medie som primært måles på effekt, både nu og i fremtiden.

I næste uge ser jeg på hvordan, navnlig Google og nyhedsbreve presser banneret yderligere og hvad fremtiden bør bringe, hvis banneret skal vinde annoncørens tillid tilbage.
Vil du vide mere om fremtiden for banneret som annoncemedie?