Så fik jeg langt om længe afleveret manuskriptet til min næste bog, Homo Conexus, til forlaget. Mens jeg venter på dommen, er det igen tid til at kaste sig over bloggeriet...og hvad skuer mit øje, så snart man dykker ned i debatten? Alle snakker om Chris Anderson igen.
Manden bag begrebet The Long Tail (der jo i den grad er en gasballon, for fænomenet optræder kun på store konsummarkeder, såsom det engelsksprogede - alle andre steder er der tale om The Thin Tail) har nu skrevet en bog om endnu en prut i en papæske: Gratis-fænomenet.
Først var det Wall Street Journal, der viderebragte et indlæg fra Anderson, der ved at gentage sine påstande fra en artikel, han for næsten et år siden skrev i Wired, fik gjort lidt reklame for sin bog. Og når det hæderkronede og nu Rupert Murdoch-ejede børsmedie bringer sådan noget, så springer der en masse trolde op af en masse æsker.
En af dem var den altid velskrivende og næsten altid velinformerede Poul Høi fra Berlingeren, der bragte et indlæg på sin Blog om Gratis-fænomenet, hvor han ganske vist tager Chris Anderson til indtægt for at mene, at Gratis ikke fungerer. Nu mener Chris Anderson jo så det stik modsatte, men hvis man kun læser WSJ-artiklen, kan jeg godt forstå, at man kan tage fejl, som Poul Høi.
Høi går herefter i gang med at diskutere medier, og hvorvidt det kan holde, at der er så mange gratis medier. Det mener han ikke, det kan. Og på blogindlægget kommer der så 28 kommentarer fra en masse mennesker, der som sædvanligt udtaler sig om såvel mediebranchens vilkår som intellektuel ejendomsret uden at have sat sig ordentligt ind i tingene. Det er som om, at folk med det samme ser avisdinosaurer og musikbranche-politiet komme væltende for at henholdsvis æde dem eller tildele dem milliardbøder, så snart de hører nogen protestere mod begrebet "Gratis Indhold".
Noget helt andet er så, at Poul Høi måske har ret i, at god journalistik ikke KAN være gratis. Det koster penge at dykke ned i tingene.
Problemet er, at det er den brede befolkning skideligeglade med (på godt dansk).
Husk på, at 2,5 mio. mennesker bruger tekst-tv ugentligt, og det dermed er absolut det største nyhedsmedie i Danmark. Almindelige mennesker har simpelthen alt for travlt med at få en hverdag til at fungere, til at skulle bruge timevis på at gå i dybden med baggrundsartikler. Med den nye generation af netværksmennesker, for hvem virkeligheden er sammensat af mange små inputs fra et stort netværk, fremfor et stort input fra få kilder som i industrisamfundet, så tyder det ikke på, at vi kommer tilbage til de store, tunge medier lige foreløbig.
Poul Høi henviser til at Walther Isaacson, tidligere chefredaktør fra Time Magazine har sagt, at måske er det der mikrobetaling ikke nogen dårlig idé alligevel, og aviserne måske alligevel skulle droppe at give tingene væk gratis.
Too late, pal.
Sandheden er, at der såvel i USA som i Danmark er masser af medier, der er leveringsdygtige i gratis nyheder, også selvom de gamle dinosaurer ikke kan få økonomien til at hænge sammen som i gamle dage. Hvis Berlingske ikke vil give tingene væk, så vil Ekstra Bladet. Det handler nemlig overhovedet ikke om forretningsmodellen, som Poul Høi er inde på - det handler om, hvor god man er til at udnytte den. Ekstra Bladet fungerer fint på nettet, og deres web-tv-satsning kommer formodentlig - i en tid med krise - til at tjene penge næste år.
Men ret skal være ret. Der skal også være plads til den banebrydende jounalistik, der for alvor afslører, når tingene går galt. Det er det, man i Europa har de nationale, elektroniske Public Service medier til (synd for jer, Aviser!)....og også her kommer nettet med en ny løsning. Www.spot.us er et nyt site, der bruger det populære Mikrofinansierings-fænomen til at få historierne lavet. Hvis du ser en historie, du mener, skal dækkes, kan du være med til at finansiere den journalistiske produktion ved at donere et lille beløb, sammen med tusindvis af andre.
Problemet er bare, at vi her er tilbage ved Chris Anderson igen. Mikrodonationer fungerer, hvis folk føler de får noget af værdi - det så vi, da Wikipedia samlede 36 mio. kroner ind på et par måneder for nylig. Men Wikipedias marked er hele verden. Alene den engelske udgave frekventeres af ca. 141 millioner mennesker ugentligt. Mikrodonationer fungerer, når der er volumen nok. Når der er nok mennesker i et marked, der rent faktisk gider interessere og engagere sig. Men i 5,5 mio. store Danmark er det svært at få nok mennesker til at gide engagere sig i en historie, der ikke engang foregår i Danmark. Så nej, bare fordi www.spot.us er et sjovt og nyt fænomen, skal man ikke forvente, at folk gider betale for nyheder mere. Folk vil gerne betale for dybdeborende journalistik. Men så længe, de ikke bruger det hver dag, og kan få overskrifterne og de lette nyheder gratis, hvorfor skulle de så betale for dyb journalistik på daglig basis?
Så desværre Poul Høi og andre avis-nostalgikere... I må hellere vænne jer til, at jeres løn bliver mindre, jeres konkurrenter flere og jeres medier gratis og elektroniske. Det bliver sgu nok ikke anderledes, uanset, hvor meget, I håber.
Og så er der lige den der med Gratis-fænomenet. Nej, Chris Anderson har igen ikke heeeeelt ret. Der er jo ingenting, der er gratis, heller ikke "gratis" software, "gratis" musik fra internet, eller "gratis" avisindhold. For du skal stadig have en computer og en ADSL-forbindelse for at modtage disse ting. Nuvel, en computer kan også bruges til andre ting, men uden software og indhold er en pc ikke meget andet end en dyr dørstopper. I avisverdenen fik man det fysiske medie med i købet af indholdet. I den nye verden betaler man for medieplatformen og får indholdet gratis. Indtægtsstrømmene går bare andre steder hen, men lur mig, om ikke beløbene er nogenlunde de samme. Eller endda højere i de nye medier...
Alt det behandler jeg i den bog, jeg omtalte først, så det hører du nok mere om, hvis du fortsætter med at læse denne blog, når jeg skal til at lave reklame for skidtet :-)
Go' tirsdag.
