I Bruxelles er der i denne uge Digital News Affairs 2009 konference. En masse kloge mennesker fra medieindustrien samles for at tage pulsen på, hvor nyhedsformidlingen er på vej hen i en tid, hvor vi alle hele tiden er på og kræver at blive opdateret med det seneste nye.
Spørgsmålet er bare, om deltagerne er klædt ordentligt på til at tage diskussionen? Ikke nødvendigvis, hvis man spørger Ben Hammersley, der er associate editor for Wired UK og en af konferencens værter. I et interview med journalism.co.uk siger han nemlig, at mange af de tiltag, medievirksomhederne har taget for at udnytte mulighederne i nye medier - og specielt de sociale - har været forfejlede spild af tid, kræfter og penge uden noget nævneværdigt resultat at kunne vise frem.
Jeg tror, han har ret. Når man forsøger at finde rigtig gode eksempler på, hvor integrationen mellem medieudgivelser og sociale medier er lykkedes, er det faktisk svært at finde nogle, som man for alvor bliver imponerede over. Og jeg tror, at han har ret, når han postulerer, at meget af det skyldes, at man fra mediernes side har følt et slags 'so-ein-ding-muss-ich-auch-haben' mantra og derfor bare har kastet sig over en masse ting uden egentlig at få den dybere mening med.
Men jeg tror ikke, han har ret, når han videre opfordrer til, at man fremover sætter sig ned og i sine lønkamre rundt omkring på redaktionerne analyserer sig frem til, hvilke løsninger, der er de rigtige. For jeg tror ikke, det er en opgave, medievirksomhederne selv kan løfte. De har brug for at få deres brugere og kunder med på vognen.
I virkeligheden burde mange flere medievirksomheder gå ud og ansætte antropologer og sociologer, der kan hjælpe med at få en reel indsigt i, hvad det er for liv, dem derude - aftagerne af medier - rent faktisk lever, og hvor man kan byde sig til med indhold, tjenester og integration. Hvordan man som medie kan være med til at skabe mening i en fortravlet tilværelse, hvor der hele tiden skal findes tid til at forbruge medierne - og især finde penge, hvis det er noget, der skal betales for - og hvor det derfor er usigeligt let at vælge fra.
I sidste ende handler det om at kende sine kunder. Hverken mere eller mindre. Det kan man ikke analysere sig frem til. Det skal opleves.
