Endnu har ingen i mediebranchen for alvor spottet potentialet og kommercielle muligheder i at etablere dedikerede rugekasser og væksthuse, hvor man udvikler, modner og investerer i medierelaterede projekter, forretningsidéer og start-ups. TV 2 var på vej, men lykkedes ikke
I mediebranchen fremhæver man hele tiden og med en vis ærefrygt MySpace, Facebook og YouTube som de nok mest respekterede internetsucces'er, og det er navne, som vel også omgærdes af lidt misundelse. Det er ikke så underligt, for det ville da også være fantastisk, hvis man som medievirksomhed kunne skabe en tilsvarende trafikgenerator til at trække store horder af brugere ind på sit site til gavn for forretningen og for annoncesalget. Skal en medievirksomhed fremdyrke bare ét guldæg af en vis kaliber, er der stadig nogle ledige tangenter, der kan spilles på.
De tre succes-sites har faktisk ikke ret meget til fælles med traditionel medievirksomhed, hvis kernekompetence er formidling af professionel underholdning, information og oplysning. Site'sene er fundamentalt anderledes i deres grundidé, fordi indholdet netop ikke er professionelt skabt eller formidlet. Det er jo slet ikke ensbetydende med, at man af den grund som medievirksomhed skal se bort fra det, men man kan blot objektivt konstatere, at brugersites og mediesites er indholdsmæssigt vidt forskellige.
At disse brugersites alligevel bør have den etablerede branches allerhøjeste bevågenhed, skal ikke mindst ses i lyset af, at antallet af platforme vokser, og indholdet på platformene i langt højere grad end tidligere udnyttes på kryds og tværs. Skellet mellem professionelt indhold og brugerskabt indhold ophæves på en måde, så det bedste brugerindhold er klasser over det ringeste professionelle indhold. Og så er der jo i allerhøjeste grad de gyldne muligheder i at skabe massiv trafik.
Vi vidste - og talte en del om om - for få år siden, at enhver ved hjælp af internettet og den generelle teknologiske udvikling ville blive i stand til at etablere sig som sin egen udgiver ved lyd, billede og tekst. Det er i dag en absolut realitet.
Det er en udvikling, som har den afledte effekt, at der rundt omkring sidder mange dynamiske og idérige mennesker uden for mediebranchen, som arbejder med tanker, koncepter og udvikling, der har ført til eventyr som Skype, Google og Yahoo. Nogle sidder derhjemme eller i garager. Andre har i det små fået stablet et lille firma på benene. Nogle af disse mennesker er på egen hånd kommet langt i udviklingen af deres idéer, men kunne komme meget længere med en professionel partner.
Personligt tror jeg mere på, at de revolutionerende nyskabelser, som medievirksomhederne brænder for at skabe, kommer udefra end indefra. Hvis det skal komme indefra, kræver det, at udviklerne kan arbejde fuldstændig frit og ureguleret uden hensyntagen til, hvad der isoleret set er i moderselskabets interesse. Friheden til udvikling af idéer og projekter skal teoretisk kunne indebære selv den værste kannibalisme. Virksomheden bremses af sin egen vanetænkning, hvis den i sine udviklingsprojekter på forhånd begrænser dem af hensyn til eksisterende forretningsområder.
Man bør med andre ord etablere et forum, et miljø for fri og fordomsfri udvikling af projekter og idéer med medierelevans. Den medievirksomhed, som først etablerer det ultimative miljø for udvikling, kommer til at stå stærkt, fordi det vil medføre en tiltrækningskraft på de bedste idéer. Man vil kunne brande sig på at være det sted, nytænkningen udspringer fra, fordi man har etableret rammer, der er åbne for alle gode, eksterne idéer og byder dem velkommen. En rigtig og naturlig ramme ville være et helt selvstændigt udviklings- og investeringsselskab, som virker uafhængigt af moderselskabet, men som selvfølgelig vil kunne udnytte markedsføringskraften i de enkelte medier under moderselskabet.
Der findes andre, som beskæftiger sig med den slags i dag - blandt andet business angels og ventureselskaber - men medievirksomhederne er mindst lige så oplagte for de mange dygtige og energiske opfindere, som enten sidder derhjemme og pusler med forretningsidéer og projekter, eller som har fået sig etableret som virksomhed, men som mangler gennemslagskraft.
Medierne er på grund af sine markedsføringskanaler, der udgør en betalingsstærk valuta i form af eyeballs, stærkt attraktive som samarbejdspartnere og som medejere af denne blomstrende underskov af entreprenante virksomheder, der tørster efter mediepartnere. Og udviklingsprojekterne vil ikke være svære at finde. Der findes rundt omkring utallige lovende cases, som enten stadig ligger i skrivebordsskuffen eller har brug for hjælp til at modnes og få et skub fremad. Jeg kender til adskillige, som ikke har nogen steder at gå hen.
TV 2 har i et par omgange haft en snert af den tankegang. Det førte blandt andet til medejerskaber i "Vi med Hund" og Momondo.com. Tankegangen resulterede i etableringen af en udviklingsenhed, som netop er blevet lukket, men som rigtigt håndteret kunne have givet langt større resultater, end det blev tilfældet. Enheden var for eksempel ikke forsynet med tilstrækkelig kompetence og uafhængighed af moderorganisationen og fik derfor ikke den fornødne selvstændige gennemslagskraft. Desuden var den heller ikke udstyret med selvstændige finansielle muskler.
Men spiller man kortene godt, bør der være vidtgående perspektiver for en medievirksomhed i at etablere et fritstående udviklings- og investeringsselskab med disse elementer. Mediernes egen valuta - markedsføringskraften - er gangbar til erhvervelse af ejerandelene.
Det er en opfordring, en idé, der kunne afprøves i det mindste som et forsøg. En enkelt uges underskud i en gratisavis ville potentielt kunne være givet meget bedre ud på offensive investerings- og udviklingsprojekter, hvis bare en enkelt foldede sig ud og blev en succes.
Den danske YouTube, Skype, MySpace eller Facebook kommer ikke af sig selv, og den kommer ikke ved at kopiere de eksisterende, globale succes'er.
.jpg){kind=logo}
