Hvad er hovedemnerne i det nye medieforlig, som gerne skal vedtages i sommeren 2010? MediaWatch bringer et bud.
Allerede i 4. kvartal i år varmes der så småt op til de beslutninger, der træffes for den danske del af branchen fra 2011-2014.
Ved første øjekast er der måske ikke så meget at skrue på for politikerne. Men det er et forlig, der skal være gyldigt og relevant helt til 2014. Det er mange år frem, målt med mediebranchens forandringshastighed. Facebook sprang jo fra et ukendt fænomen i Danmark - til en betydelig faktor i løbet blot to år.
Sagen er, at der er ganske mange områder, som bør komme i spil, når medieordførerne sætter sig sammen og skal tilpasse dansk lovgivning til medieverdens uregerlige udvikling de næste fem år.
En interessant ubekendt er, at regeringen har signaleret, at man godt kan leve med et smalt forlig - og dermed "den rene borgerlige vare".
Her er et bud på nogle af de emner og temaer, som bør vejes og overvejes.
Online - indtager rollen som rigtig medie
Imodsætning til de forrige medieforhandlinger, hvor online indtog rollen som først kuriosum og dernæst supplement, vil online-mediet træde frem som et omdrejningspunkt for politikernes diskussion. Denne gang står det klart for alle, at online, målt på forbrug og omsætning, er sprunget ud som en væsentlig medieplatform - og mere vidtfavnede som omdrejningspunktet for alle slags medie-, sociale- og samfundsaktiviteter for mange borgere.
Det sætter online som mediefaktor på agendaen, hvor fokus jo hurtigt retter sig mod særlig DRs position.
Der har lydt kritik fra flere kredse af Dr.dks driftige ambitioner og muskler, og som et slags modtræk har DR meddelt, at man planlægger at udlicitere mere produktion af indhold til private producenter. DR kommer nok ikke udenom en diskussion i forligskredsen af, hvorvidt man skal søge at indkapsle og nærmere definere det, som DR skal tage sig af på nettet - inspireret af public service-stationerne i Tyskland og England, der er pålagt begrænsninger. Nogle vil endda hævde, det er nødvendigt, hvis Danmark på længere sigt skal have en privat mediesektor ved siden af den statsejede.
Mediestøtte - ny fordeling kommer på agendaen
Den 2. oktober præsenterer professor Anker Brink Lund og Rambøll Mangement politikerne for et antal scenarier til, hvorledes fordelingen af mediestøtten på 6,5 mia. kr. kan fremtidsrettes, så der opstår en mere egnet, tidssvarende - og retfærdig, vil nogle sige - fordeling.
Nøgleproblemerne er en fastlåshed i fortidens mediebillede. Og manglende sammenhæng og logik i den nuværende fordeling.
Anker Brink Lunds scenarier kommer på agendaen under forhandlingerne. Det er derfor, de er skrevet efter et toårigt udredningsforløb. Men forventer man, at der træffes beslutninger under forhandlinger, der indledes få måneder efter scenarioerne er offentliggjort, så tror man sikkert fejl. Der er næppe i denne runde politisk mod og interesse i at rokke væsentligt ved DRs andel af licensmidlerne eller ændre på avisernes nulmoms og distributionsstøtte til de for tiden ekstra hårdt plagede dagblade, der bløder over både den digitale verden strukturelle forandringer og aktuelt faldende annonceindtægter.
Men det udelukker ikke, at der er enkeltelementer i Anker Brinks scenarier, der kan trækkes ud og inspirere til justeringer i den støtte, staten giver til mediedrift. Mens de store ændringer bekvemt gemmes til næste forlig.
Et mindre mediestøtte-tiltag i næste forlig kunne f.eks. være enighed om at udbygge en væsentlig større public service-pulje, hvor til eksempel kun danskbaserede medier kan søge - og radio kan søge - eller måske en pulje, hvor kun online-medier, der er i lanceringsfasen, kan søge. Eller hvad med en pulje for lokale/regionale aviser.
Danskerne betaler også moms, når de betaler deres licens. Af og til nævnes det over middagsbordet, at den moms, som udgør knap en mia. kr., burde sættes i mediepolitisk spil, fremfor blot at lade så mange af de opkrævede penge gå tilbage til statens andre ikke-medie investeringer. Set med borgernes øjne har de indbetalt pengene til brug for medieindhold, ikke til ny asfaltering af hovedvejen.
DR - værdikamp om public service fortolkning
DR er ikke mere udsat under en borgerlig regering end under den forrige, selv om de af og til føler det sådan. Der er stor opbakning om hele DRs position og virke fra alle partier. Men i næste forlig må DR forvente, at den kritiske tilgang til DRs opgaver, kvalitet, råderum, forvaltning af public service-opgaven - public service-kontraktens udformning, osv, fortsætter.
Ingen ønsker at hæmme DR, men udgangspunktet for regeringen og DF bliver, at DR ikke skal vokse mere, på bekostning af den private sektor. Mediepolitikken skal skabe gunstige betingelser og vækstmuligheder for både DR og en privat sektor. Dér ligger en væsentlig forskel fra tidligere regeringer, hvad nogle muligvis har glemt.
Vil DR positionere sig til de politiske forhandlinger, kunne det være en fordel at ledelsen begynder at tale mere for den pluralisme, der skabes i krydsfeltet mellem et privat og et offentligt udbud. Og lade sin retorik og kommunikation kredse om den sundhed og styrke, der rent faktisk findes i den private sektor.
Når Kenneth Plummer ryger i clinch med f.eks. Claes Kastholm er det en ny omgang i en grødende værdikamp om public service tolkningen. En diskussion af DR og public service, som ikke kan måles og vejes i kvoter, procentsatser, osv.
Man kan forestille sig en diskussion i forligskredsen af nutidig kultur vs. det gamle anerkendte. En værdikamp om modernitet vs. traditionelt, eller fin/kultur vs pop. Der varmes op til det. Nok er der ikke mange grundliggende kritikere af DR, men de råber højt. De hedder både Kastholm og Metz. DR har endda flere i egen bestyrelse. En højlydt kamp om public service fortolkningen kan sagens gøre det til en større udfordring for DR at definere og udvikle den "Moderne public service", man ser for sig. Men som ikke alle ved forhandlingsbordet nødvendigvis er helt solgt på.
Det er ikke en ny konflikt. Den store modstand mod "den folkelige popkultur" er et meget dansk fænomen, der opstår sammen med Poul Henningsens definition af poppen som 'ukunst', påpeger Henrik Smidt-Sivertsen, forfatter til en PHD-afhandling om dansktoppen. Det danske tradition for at kunsten er noget meget fint og særligt ophøjet, og den meget hårde opdeling mellem pop og (fin)kultur, giver stadig DRs politiske problemer anno 2009.
Et andet interessant politisk forhold for DR er, at TV 2 ændrer sig. TV 2 er ikke DRs direkte modstander længere. TV 2 vil også i næste forlig have politikernes opmærksomhed, men DR har god plads til at indtage pladsen som den rene fuldgyldige public service-aktør, der adskiller sig markant fra det voksende kommercielle marked omkring sig.
Et ukendt faktor op til forliget er dog også, at DR vokser og har det godt - succes. DR er stærkere end nogensinde, også selvom DR1s share er vigende. Men vi befinder os i et år, hvor mange private medier (dagblade, tv, radio) er svækkede på grund af vigende annonceindtægter med fyringer til følge. Færre og færre ansatte i de store avishuse. Det kunne stimulere den politiske interesse for at styrke DRs omgivelser - ikke DR.
TV 2 - ny rolle og placering
TV 2 vil også tiltrække stor politisk fokus i næste forlig, tyder indikationerne på. Hvad enten EU godkender redningsplanen eller ej, inden sommer eller senere, er det på sin plads at diskutere hele TV 2-koncernen rolle og placering i mediebilledet. TV 2s public service-rolle, kontra dets økonomiske styrke eller mangel på samme. Rigsrevisionens kritik af dispositionerne i årene 2006-2007 har ikke skruet ned for en politisk interesse i landets største tv-station.
Der er mange vurderinger af TV 2s økonomi, og kunne det tænkes, at regeringen vil se tiden an, inden man giver lov til at opkræve abonnement? Hvor galt er det fat med TV2. Antages det at EU godkender redningsmodellen for TV 2, har politikerne også et par hængepartier omkring aftalen, herunder det komplekse spørgsmål om, hvem der skal håndtere uddelingen af det såkaldte 'gratiskort' til TV 2 - og hvordan?
Er privatiseringen af TV 2 et emne? Ja, det skulle man tro ovenpå Rigsrevisionens sønderhamrende kritik af statens evner som medieejer. Intet tyder på, at stemningen omkring TV 2s privatisering er ændret, fordi statsministeren hedder Lars Løkke. Det hed sig ellers, at Anders Fogh var tilfreds med, at ideen stod parkeret på langtidsholdeplads, fordi han ikke kunne se en politisk gevinst i projektet. Der er heller ingen andre i regeringen, der ønsker at snakke om privatiseringen, lod man forstå for nylig.
Medieverden - de brede penselstrøg
Der er flere mere generelle temaer, som præger debatten af enkeltsagerne, men som med fordel kunne diskuteres mere principielt
1) EU sætter agendaen. EUs nyeste tv-direktiv rummer mange retningslinjer og reguleringer, som er mere liberale, ofte mere moderne, end i Danmark. Feks. tilladelse til product placement. Er tiden kommet til en komplet harmonisering med direktivet? Det gælder også public service. Der er skred i opfattelsen af public service rollen og rammerne. Med krav om både en såkaldt 'samfunds- og markedstest' af nye public service tiltag.
2) Stat vs. privat. Hvor meget medieindhold skal produceres privat, og hvor meget offentligt? Når året er omme, driver staten 10½ tv-kanaler! Skal samfundet se nærmere på at trække grænser, sætte hegnspæle og engagere sig i fordelingen?
3) Public service. Uanset at alle glæder sig over DRs gode indhold på alle platforme - det smalle såvel som det brede - kommer man ikke udenom, at DR fylder meget på medieområdet. Det er et tema for regeringen, hvor stor DR skal være. Og om DR behøver levere næsten alt? Det er et tema, om flere skal levere public service - ikke kun DR?Der spores også interesse for, at DR skal udlicitere mere tv- og radioproduktion.
4) Digitalisering af tv/radio. Det skal drøftes, hvad der skal ske med den ledige kapacitet, der opstår i mux8, som er til rådighed efter 2010. Hvem skal have mux8 og til hvad? Der lyder interesse for at sikre mere plads til mobil-tv eller HD TV. Mux7 er allerede disponeret til teleformål.
Under digitalisering hører naturligvis også, at radioforligets intentioner føres ud i livet. Herunder at alle radiostationer - og helst mange nye - kommer på platformen. Og beslutninger om DAB mux3 til lokalt brug.
5) Regional/lokal medier. De svækkede lokale aviser, en "påtrængende" globalisering og de nye større kommunale enheder øger behovet for en stærk nærværende lokal mediedækning, mener flere politikere.
6) Mere konkurrence til glæde for brugerne. Politikerne vil gerne tilføre mere konkurrence på distributionsmarkedet for forbrugernes skyld. Brugernes valgmulighed for at sikre sig et bedre tilbud til lavere priser skal stimuleres, men indenfor realistiske markedsbetingelser. Målet er stadig et a la carte valg af kanaler.
7) Ikke-kommerciel radio og tv under pres. 80'ernes drømme om brugerskabt amatør mediedrift er forlængst forduftet. Det er internettet perfekt til. Tilbage er dog en del aktivitet, mest i Københavnsområdet. Skal mediestøtten også inkludere dette lag i mediebilledet? Aktørerne får bedre sendemuligheder i DTTs mux1, men øger også deres omkostninger, hvad der er svært for ikke-kommercielle stationer.
Andre løse emner, der kan tiltrække sig opmærksomhed
a. Er det mere logisk, at de 8 licensfinansierede TV 2-regioner rykkes over i DR-regi og lever selvstændigt, men under en 100% procent public service hat?
b. Skal der føres aktiv politik for at sikre at særlige sportsevents er på landsdækkende tv?
c. Bør opkrævning af licens ske over skatten, som SF ønsker.
d. Skal der arbejdes for en hel kanal til TV 2-regionerne?
e. Spørgsmålet om et udbud af FM4 (P2 sendefrekvenser) har regeringen udsat til de store medieforhandlinger.
f. Bør alle forhold om mediestøtte underlægges ét ministerium - kulturministeriet. Det ønsker S og SF.
g. Der skal måske træffes beslutninger om en overgang til DVB-T2, der er anden generation af DTT sendeteknologien - og kræver nye bokse til alle.
.jpg){kind=logo}
