Blogindæg

• Innovation 08/11/09
• Nyhedsdiamanten 07/18/09
• Avisløse dage 07/17/09

's blog

Nyhedstrekanten er – stadig – den mest udbredte måde at skrive nyheder på, også på nettet – men nok ikke til evig tid. Der er en blomstrende udvikling i gang inden for nyhedsformater på nettet.

Nyhedstrekanten og hele forståelsen af den klassiske nyhed er ved at sprække under pres fra breaking-news og omformningen af nyheder fra produkt til proces.

Men udviklingen af nyhedsformater begyndte faktisk tidligt. Den norske doktor i netjournalistik Martin Engebretsen eksperimenterede allerede i 1997 – i samarbejde med Stavanger Aftenblad – med hvad han kaldte hyper-nyheder – hvor prototype 4 var den mest interessante - som en tidlig udgave af konceptet ”nyhedsbuffet”.

I 2001 præsenterede Dallas-baserede Hypergene en nyhedsmodel baseret på datidens mest succesfulde webforretning, Amazon: Amazoning the News. Det blev mere en provokation end en katalysator for innovation – men modellen satte tanker i gang.

I 2007 skitserede Paul Bradshaw nyhedsdiamanten – A model for the 21st centutry newsroom – the news diamond.

Paul Bradshaw indkredser hurtighed – først og fremmest hurtighed – og dybde som de to vigtigste elementer i webnyheder og bygger sin nyhedsdiamant op, så den imødekommer begge dele.

Hurtighed:

• Den første korte information om en nyhed sendes ud straks (Alert).
• Den følges hurtigt op af den første sammenskrivning af kendt viden (Draft).
• I takt med at der indsamles og indløber informationer kan der nu skrives egentlige nyhedsartikler (Article) som kan samles i et nyhedstema eller nyhedspakke (Package).

Det var den hurtige afdeling. Nyheden er ikke færdig. Nu kommer skabelsen af dybde.

Dybde:

• Det sker med links og baggrundsinformation (Context).
• Herefter vurdering og perspektivering af nyheden (Analysis) hvoraf meget stof leveres fra blog-verdenen.
• Nu er tiden kommet til at involvere læserne med multimedia og dialog (Interactivity).
• Sidste fase er individualisering, tilgængeliggørelse af nyhedsstoffet på måder der tilpasses hver enkelt læser (Costumization).

I kapitlet Webnyheder i bogen Nyheder i nutid (Ajour, 2009) identificerer jeg selv fire webnyhedsformater:

• Den lange ikke-interaktive nyhedsform, kaldet Berlingske-modellen (eksempel),
• Den lange interaktive nyhedsform, kaldet VG-modellen (eksempel),
• Den opdelte fanebladsbaserede nyhedsform, kaldet CNN-modellen (eksempel),
• Den korte, opdelte, nyhedsbuffet-baserede nyhedsform, kaldet Politiken­-modellen (eksempel).