Jeg sidder i San Diegos lufthavn og venter på et såkaldt red-eye-fly. Jeg skal flyve igennem natten fra Amerikas vesttkyst til østkysten, mens jeg sover (forhåbentlig). Klokken er 20.29 lokal tid og jeg har købt et glas relativt tanninfyldt, lokal rødvin i den lille Sports Bar, der er her i United Airlines' terminal, der er stort set tom.
Sagen er, at mit fly først letter 22.25, så når man tager i betragtning, at jeg har været igennem security, er jeg i ret god tid. Og ingen af de andre passagerer, der skal til præsidentvalgets ground zero er kommet endnu.
Til gengæld kører kampen mellem Pittsburgh Steelers og Washington Redskins på skærmene her i baren og lige til højre for mig - den eneste anden fyr i baren, og han ænser ikke min eksistens, er en høj, sort fyr i hvid t-shirt med sin sleepoverpude sat fast til sin rygbårne taske, der ligner en opdateret version af Salomon-taskerne fra 80'erne. Han er tydeligvis Redskins-fan. Hans øjne fjernes stort set ikke fra skærmen, og han drikker cola, formodentlig for at være vågen præcis indtil kampen er slut, for derefter at kunne sove på natflyet til DC.
Men aftenens kamp er ikke bare endnu en fodboldkamp. Der er nemlig altid Monday Night Football før den tirsdag, hvor præsidentvalget foregår. Og før Bush' sejr i 2004 har der aldrig været brud på den regel, at Redskins skal vinde for at det regerende parti bliver i det hvide hus. Lige nu taber Redskins 23 mod 6. Min kammerat Lars Riemann (tidligere marketing-dude i et af mine firmaer og projektleder hos Jubii - nu hardcore gaming-mogul i Dubai) sidder på stadion i DC...han ankom før mig.
Nu gik ham Redskins-fan'en. Med bøjet hovede. Han har givet op. Sjovt. Som en del af de afro-amerikanske mindretal, bør han stemme på Obama. Men alligevel er han så stor Redskins-fan, at han helst så dem vinde - og dermed (i følge overtroen) bevare et republikansk hvidt hus. Måske siger det i virkeligheden alt om det amerikanske demokrati, hvor vi i morgen håber på, at valgdeltagelsen for en gangs skyld kommer langt over 50%.
I morgen kan verden blive fundamentalt ændret. I morgen kan et opgør med 8 års horribelt styre over den vestlige verden, der også har haft ekkoer i Danmark, slutte. Hvis der er sandhed i den observation, at dansk politik følger den amerikanske (tænk over det - i de sidste 30 år har de danske vælgere stemt til højre og venstre akkurat som amerikanerne), så vil også Danmark i morgen langt om længe gå en fremtid i møde, hvor frygten for minoriteter, en semi-fascistoid holdning til åbenhed i regeringen, manglen på tolerance, og de bittesmå sko, som danskere går i, blive sat på en båd mod glemselen. 8 år med idioti og lukkethed på toppen vil måske blive ændret i begge lande. Vi er nogle, der krydser fingre hårdere end nogensinde før.
Læs med i morgen, hvor jeg tager pulsen på Washington DC på valgdagen...send god karma vestover!
